Salme 60

1 Til Sangmesteren; til Susan-Eduth; af David; „et gyldent Smykke”; til at læres;

Aramnaharaim neh Aramzobah te a hnueih phoeiah Joab ha bal tih kolrhawk ah Edom thawng hlai nit a ngawn vaengkah a tukkil te aka mawt ham David kah Olphong Tuilipai laa Pathen aw, kaimih he nan hlahpham tih, na thintoek ah kaimih nan phaek. Kaimih he koep m'mael puei lah.

2 der han stred med Mesopotamierne og med Syrerne af Zoba, og der Joab kom tilbage og slog Edomiterne i Saltdalen, tolv Tusinde.

Diklai na hinghuen tih phak na boe. A tuen vaengkah a hma te hoeih sak lah.

3 Gud! du har forkastet os, du har sønderrevet os; du har været vred; vend om til os igen!

Na pilnam te mangkhak la na hmuh tih ngaengainah misurtui te kaimih nan tul.

4 Du har bragt Jorden til at skælve, du har sønderslidt den, læg dens Brøst; thi den ryster.

Nang aka rhih ham tah, tiktam hmai la rhaelrham saeh tila rholik na thoh pah. (Selah)

5 Du lod dit Folk se haarde Ting; du gav os Vin at drikke, saa at vi tumlede.

Na lungnah rhoek te na bantang neh khang lamtah pumcum uh van saeh. Te dongah kaimih he n'doo lamtah kamah khaw n'doo mai.

6 Men nu har du givet dem, som dig frygte, et Banner, som hæver sig for Sandhedens Skyld (Sela)

Pathen loh a hmuencim lamkah, “Ka sundaep vetih, Shekhem te ka boe phoeiah Sukkoth kol te ka suem ni.

7 paa det dine elskelige maa udfries; saa frels med din højre Haand og bønhør os!

Gilead he kai kah tih, Manasseh khaw kamah kah. Ephraim khaw ka lu kah lunghim tih, Judah khaw ka taem.

8 Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.

Moab tah kai kah tuihluknah am ni. Edom soah ka khokhom ka voeih tih Philistia te ka yuhui thil,” a ti.

9 Mig hører Gilead til, og mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.

Vongup khopuei la ulong kai n'khuen eh? Edom la ulong kai m'mawt eh?

10 Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!

Pathen nang loh kaimih nan hlahpham pawt tih Pathen namah te kaimih kah caempuei rhoek taengla na pawk moenih a?

11 Hvo vil føre mig til den faste Stad? Hvo har ledet mig indtil Edom?

Hlang kah loeihnah a poeyoek la a om dongah rhal taengah khaw kai he bomnah m'pae lah.

12 Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære? Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.

Pathen neh caem ka tloek rhoi vetih ka rhal ka suntlae ni.