Salme 6
1 Til Sangmesteren; med Strengeleg; til Skeminith; en Psalme af David. O Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme!
Neghmichilerning béshigha tapshurulup, tarliq sazlar hem sekkiz tarliq arfa bilen oqulsun dep, Dawut yazghan küy: — Perwerdigar, gheziping tutqanda méni eyiblime; Qehring kelgende méni edeplime.
2 Herre! vær mig naadig, thi jeg er skrøbelig; læg mig, Herre! thi mine Ben skælve.
Manga shapaet qilghin, i Perwerdigar, chünki men zeipliship kettim; I Perwerdigar, méni saqaytqin, chünki méning ustixanlirim wehimige chüshti.
3 Og min Sjæl skælver saare: Men du, Herre! — hvor længe?
Méning jénim dehshetlik dekke-dükkige chüshti; I Perwerdigar, qachan’ghiche shundaq bolidu?
4 Vend om, Herre! fri min Sjæl, frels mig for din Miskundheds Skyld!
Yénimgha qayt, i Perwerdigar, jénimni azad qilghaysen, Özgermes muhebbiting üchün méni qutquzghin.
Chünki ölümde bolsa Sanga séghinishlar yoq; Tehtisarada kim Sanga teshekkürlerni éytsun? (Sheol h7585)
6 Jeg er træt af mit Suk, jeg væder min Seng den ganske Nat; jeg gennembløder mit Leje med min Graad.
Méning uh tartishlirimdin maghdurum qalmidi; Tün boyi orun-körpemni kölchek qilimen; Yashlirim bilen kariwitimni chöktürimen.
7 Mit Øje er hentæret af Sorg; det er blevet gammelt for alle mine Fjenders Skyld.
Derdlerdin közüm xireliship ketti; Barliq küshendilirim tüpeylidin közüm kardin chiqiwatidu.
8 Viger fra mig, alle I, som gøre Uret! thi Herren har hørt min Graads Røst.
I qebihlik qilghuchilar, hemminglar mendin néri bolunglar; Chünki Perwerdigar yigha awazimni anglidi.
9 Herren har hørt min ydmyge Begæring, Herren vil antage min Bøn.
Perwerdigar tilawitimni anglidi; Perwerdigar duayimni ijabet qilidu;
10 Alle mine Fjender skulle blive til Skamme og skælve saare; de skulle vige tilbage, de skulle blive til Skamme i et Øjeblik.
Düshmenlirimning hemmisi yerge qarap qalidu, ular zor parakendichilikke duchar bolidu; Tuyuqsiz keynige yénip xijalette qalidu.
