Salme 6

1 Til Sangmesteren; med Strengeleg; til Skeminith; en Psalme af David. O Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme!

In finem, in carminibus. Psalmus David. Pro octava. Domine, ne in furore tuo arguas me, neque in ira tua corripias me.

2 Herre! vær mig naadig, thi jeg er skrøbelig; læg mig, Herre! thi mine Ben skælve.

Miserere mei, Domine, quoniam infirmus sum; sana me, Domine, quoniam conturbata sunt ossa mea.

3 Og min Sjæl skælver saare: Men du, Herre! — hvor længe?

Et anima mea turbata est valde; sed tu, Domine, usquequo?

4 Vend om, Herre! fri min Sjæl, frels mig for din Miskundheds Skyld!

Convertere, Domine, et eripe animam meam; salvum me fac propter misericordiam tuam.

5 Thi der er ingen Ihukommelse af dig i Døden; hvo vil takke dig i Dødsriget? (Sheol h7585)

Quoniam non est in morte qui memor sit tui; in inferno autem quis confitebitur tibi? (Sheol h7585)

6 Jeg er træt af mit Suk, jeg væder min Seng den ganske Nat; jeg gennembløder mit Leje med min Graad.

Laboravi in gemitu meo; lavabo per singulas noctes lectum meum: lacrimis meis stratum meum rigabo.

7 Mit Øje er hentæret af Sorg; det er blevet gammelt for alle mine Fjenders Skyld.

Turbatus est a furore oculus meus; inveteravi inter omnes inimicos meos.

8 Viger fra mig, alle I, som gøre Uret! thi Herren har hørt min Graads Røst.

Discedite a me omnes qui operamini iniquitatem, quoniam exaudivit Dominus vocem fletus mei.

9 Herren har hørt min ydmyge Begæring, Herren vil antage min Bøn.

Exaudivit Dominus deprecationem meam; Dominus orationem meam suscepit.

10 Alle mine Fjender skulle blive til Skamme og skælve saare; de skulle vige tilbage, de skulle blive til Skamme i et Øjeblik.

Erubescant, et conturbentur vehementer, omnes inimici mei; convertantur, et erubescant valde velociter.