Salme 6
1 Til Sangmesteren; med Strengeleg; til Skeminith; en Psalme af David. O Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme!
(Til sangmesteren. Med strengespil. Efter den ottende. En salme af David.) HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme,
2 Herre! vær mig naadig, thi jeg er skrøbelig; læg mig, Herre! thi mine Ben skælve.
vær mig nådig Herre, jeg sygner hen, mine Ledmod skælver, læg mig, Herre!
3 Og min Sjæl skælver saare: Men du, Herre! — hvor længe?
Såre skælver min Sjæl; o HERRE, hvor længe endnu?
4 Vend om, Herre! fri min Sjæl, frels mig for din Miskundheds Skyld!
Vend tilbage, HERRE, og frels min Sjæl, hjælp mig dog for din Miskundheds Skyld!
Thi i Døden kommes du ikke i Hu, i Dødsriget hvo vil takke dig der? (Sheol h7585)
6 Jeg er træt af mit Suk, jeg væder min Seng den ganske Nat; jeg gennembløder mit Leje med min Graad.
Jeg er så træt af at sukke; jeg væder hver Nat mit Leje, bader med Tårer min Seng;
7 Mit Øje er hentæret af Sorg; det er blevet gammelt for alle mine Fjenders Skyld.
mit Øje hentæres af Sorg, sløves for alle mine Fjenders Skyld.
8 Viger fra mig, alle I, som gøre Uret! thi Herren har hørt min Graads Røst.
Vig fra mig, alle I Udådsmænd, thi HERREN har hørt min Gråd,
9 Herren har hørt min ydmyge Begæring, Herren vil antage min Bøn.
HERREN har hørt min Tryglen, min Bøn tager HERREN imod.
10 Alle mine Fjender skulle blive til Skamme og skælve saare; de skulle vige tilbage, de skulle blive til Skamme i et Øjeblik.
Beskæmmes skal alle mine Fjender og såre forfærdes, brat skal de vige med Skam.
