Salme 59
1 Til Sangmesteren; „fordærv ikke”; af David; „et gyldent Smykke”; der Saul sendte hen, og de toge Vare paa Huset for at slaa ham ihjel.
Ki he Takimuʻa, ʻAli-Tasikiti, ko e Saame mahuʻinga ʻa Tevita, ʻi he fekau ʻa Saula ke nau leʻohi ʻae fale ke tāmateʻi ia. ʻE hoku ʻOtua, ke ke fakahaofi au mei hoku ngaahi fili: maluʻi au meiate kinautolu ʻoku tuʻu hake kiate au.
2 Min Gud! fri mig fra mine Fjender, sæt mig paa et højt Sted imod dem, som staa op imod mig.
Ke ke fakahaofi au mei he kau fai kovi mo ke fakamoʻui au mei he kau tangata pani toto.
3 Fri mig fra dem, som gøre Uret, og frels mig fra blodgerrige Mænd!
Vakai, ʻoku nau tatali ʻo lama ki hoku laumālie: ʻE Sihova, kuo kātoa fakataha ʻae kau mālohi kiate au: ka ʻoku ʻikai ʻi heʻeku talangataʻa, pe ko ʻeku angahala.
4 Thi se, de lure efter min Sjæl, de stærke holde sammen imod mig, uden min Overtrædelse og uden min Synd, o Herre!
ʻOku nau feleleʻi ʻo teuʻi ʻakinautolu, ka ʻoku ʻikai haʻaku kovi: ke ke ʻā ke tokoni au, pea ke ʻafioʻi.
5 Uden min Skyld storme de frem og stille sig op; vaagn op at møde mig og se til!
Pea ko koe, ʻE Sihova, ko e ʻOtua, ʻoe ngaahi tokolahi, ko e ʻOtua ʻo ʻIsileli, ke ke ʻā hake ʻo ʻahiʻahi ki he hiteni kotoa pē: ʻoua naʻa ke ʻaloʻofa ki he kau angakovi kākā. (Sila)
6 Ja, du, Herre, Gud Zebaoth! Israels Gud, vaagn op at hjemsøge alle Hedningerne! vær ingen naadig af alle de troløse Niddinger! (Sela)
ʻOku nau liu mai ʻi he efiafi: ʻoku nau longoaʻa ʻo hangē ko e kulī, pea ʻalu fakatakamilo ʻi he kolo.
7 De komme igen imod Aftenen, de tude som Hunde og løbe omkring i Staden.
Vakai, ʻoku nau hake ʻi honau ngutu: ʻoku ʻi honau loungutu ʻae ngaahi heletā: he ʻoku nau pehē, “ko hai ʻoku ne fanongo?”
8 Se, de udgyde Ord af deres Mund, der er Sværd paa deres Læber; thi „hvo hører det?”
Ka ko koe, ʻE Sihova, te ke kata kiate kinautolu; te ke manuki ki he hiteni kotoa pē.
9 Men du, Herre! du ler ad dem, du spotter alle Hedningerne.
Pea koeʻuhi ko ʻene mālohi ko ia te u tatali ai kiate koe: he ko hoku hūfanga ʻae ʻOtua.
10 Imod hans Styrke vil jeg vogte paa dig, thi Gud er min Befæstning.
Ko e ʻOtua ʻoku ʻaloʻofa kiate au te ne tokoni au: ʻe tuku kiate au ʻe he ʻOtua ke u mamata ki heʻeku holi ki hoku ngaahi fili.
11 Gud, som beviser mig Miskundhed, skal komme mig i Møde; Gud skal lade mig se med Lyst paa mine Fjender.
ʻOua naʻa ke tāmateʻi ʻakinautolu, telia naʻa ngalo ʻi hoku kakai; fakahēʻi ʻakinautolu ke mamaʻo ʻi ho mālohi; pea ʻohifo ki lalo ʻakinautolu, ʻE ʻEiki, ko homau fakaū.
12 Slaa dem ikke ihjel, at mit Folk ikke skal glemme det; lad dem vanke hid og did for din Magt, og lad dem styrte, Herre, vort Skjold.
Ko e meʻa ʻi he angahala ʻa honau ngutu, mo e ngaahi lea ʻa honau loungutu, tuku ke moʻua ai ʻakinautolu ʻi heʻenau laukau: koeʻuhi ko e kape mo e loi ʻoku nau lea ʻaki.
13 Deres Læbers Ord er Synd i deres Mund; lad dem gribes i deres Hovmod og for den Forbandelse og Løgn, som de udsige.
Fakaʻauha ʻakinautolu ʻi he houhau, fakaʻauha ʻakinautolu ke ʻoua naʻa kei ai ʻakinautolu: pea tuku ke ʻilo ʻekinautolu ʻoku pule, ʻae ʻOtua, ʻia Sēkope, ʻo aʻu ki he ngaahi ngataʻanga ʻo māmani. (Sila)
14 Gør Ende paa dem i din Vrede, gør Ende paa dem, at de ikke ere mere til; og de skulle vide, at Gud er den, som hersker i Jakob indtil Jordens Ender. (Sela)
Pea tuku kenau liu mai ʻi he efiafi; tuku kenau longoaʻa ʻo hangē ko e kulī, ʻo ʻalu fakatakamilo ʻi he kolo.
15 Og de skulle komme igen om Aftenen, tude som Hunde og løbe omkring i Staden.
Tuku kenau ʻalu ʻo hē fano ai pē ʻo kumi kai, pea lāunga ʻo kapau ʻe ʻikai tenau mākona.
16 De skulle vanke hid og did efter Føde og overnatte, uden at de blive mætte.
Ka te u hiva au ki ho mālohi; ʻio, te u hiva mālohi ʻi hoʻo ʻaloʻofa ʻi he pongipongi: he ko hoku ungaʻanga koe, mo e hūfanga kiate au ʻi he ʻaho ʻo ʻeku mamahi.
17 Men jeg vil synge om din Styrke, jeg vil synge med Fryd om din Miskundhed om Morgenen; thi du var mig en Befæstning og en Tilflugt paa min Nøds Dag. Min Styrke! for dig vil jeg synge, thi Gud er min Befæstning, Gud, som beviser mig Miskundhed.
ʻE hoku mālohi, te u hiva kiate koe: he ko hoku kalofanga ʻae ʻOtua, ko e ʻOtua ʻoku ʻaloʻofa kiate au.
