Salme 59
1 Til Sangmesteren; „fordærv ikke‟; af David; „et gyldent Smykke‟; der Saul sendte hen, og de toge Vare paa Huset for at slaa ham ihjel.
Escápame de mis enemigos, o! Dios mío: líbrame de los que se levantan contra mí.
2 Min Gud! fri mig fra mine Fjender, sæt mig paa et højt Sted imod dem, som staa op imod mig.
Escápame de los que obran iniquidad, y sálvame de los varones de sangres:
3 Fri mig fra dem, som gøre Uret, og frels mig fra blodgerrige Mænd!
Porque, he aquí, han asechado a mi vida: hánse juntado contra mí fuertes sin rebelión mía, y sin pecado mío, o! Jehová.
4 Thi se, de lure efter min Sjæl, de stærke holde sammen imod mig, uden min Overtrædelse og uden min Synd, o Herre!
Sin mi delito corren, y se aperciben: despierta para encontrarme, y mira.
5 Uden min Skyld storme de frem og stille sig op; vaagn op at møde mig og se til!
Y tú, Jehová Dios de los ejércitos, Dios de Israel, despierta a visitar todas las naciones: no hayas misericordia de todos los que se rebelan con iniquidad. (Selah)
6 Ja, du, Herre, Gud Zebaoth! Israels Gud, vaagn op at hjemsøge alle Hedningerne! vær ingen naadig af alle de troløse Niddinger! (Sela)
Volverse han a la tarde, ladrarán como perros, y rodearán la ciudad.
7 De komme igen imod Aftenen, de tude som Hunde og løbe omkring i Staden.
He aquí, hablarán con su boca: espadas están en sus labios, porque, ¿Quién lo oye?
8 Se, de udgyde Ord af deres Mund, der er Sværd paa deres Læber; thi „hvo hører det?‟
Mas tú, Jehová, te reirás de ellos: harás burla de todas las gentes.
9 Men du, Herre! du ler ad dem, du spotter alle Hedningerne.
Para ti reservaré su fortaleza: porque Dios es mi defensa.
10 Imod hans Styrke vil jeg vogte paa dig, thi Gud er min Befæstning.
El Dios de mi misericordia me prevendrá: Dios me hará ver en mis enemigos venganza.
11 Gud, som beviser mig Miskundhed, skal komme mig i Møde; Gud skal lade mig se med Lyst paa mine Fjender.
No los matarás, porque mi pueblo no se olvide; házlos vagabundos con tu fortaleza, y abatelos, o! Jehová, escudo nuestro.
12 Slaa dem ikke ihjel, at mit Folk ikke skal glemme det; lad dem vanke hid og did for din Magt, og lad dem styrte, Herre, vort Skjold.
Por el pecado de su boca, por la palabra de sus labios, y sean presos por su soberbia: y cuenten de maldición y de enflaquecimiento,
13 Deres Læbers Ord er Synd i deres Mund; lad dem gribes i deres Hovmod og for den Forbandelse og Løgn, som de udsige.
Acába los con furor, acába los y no sean: y sepan que Dios domina en Jacob hasta los fines de la tierra. (Selah)
14 Gør Ende paa dem i din Vrede, gør Ende paa dem, at de ikke ere mere til; og de skulle vide, at Gud er den, som hersker i Jakob indtil Jordens Ender. (Sela)
Y vuelvan a la tarde, y ladren como perros: y rodeen la ciudad.
15 Og de skulle komme igen om Aftenen, tude som Hunde og løbe omkring i Staden.
Anden ellos vagabundos para hallar que comer: y si no se hartaren, murmuren.
16 De skulle vanke hid og did efter Føde og overnatte, uden at de blive mætte.
Y yo cantaré tu fortaleza y loaré de mañana tu misericordia: porque has sido mi amparo, y refugio en el día de mi angustia.
17 Men jeg vil synge om din Styrke, jeg vil synge med Fryd om din Miskundhed om Morgenen; thi du var mig en Befæstning og en Tilflugt paa min Nøds Dag. Min Styrke! for dig vil jeg synge, thi Gud er min Befæstning, Gud, som beviser mig Miskundhed.
Fortaleza mía, a ti cantaré: porque eres Dios de mi amparo, Dios de mi misericordia.
