Salme 59
1 Til Sangmesteren; „fordærv ikke‟; af David; „et gyldent Smykke‟; der Saul sendte hen, og de toge Vare paa Huset for at slaa ham ihjel.
AI Kot, kom kotin dore ia la sang ai imwintiti kan, o kotin pera sang ia mon me palian ia.
2 Min Gud! fri mig fra mine Fjender, sæt mig paa et højt Sted imod dem, som staa op imod mig.
Dore ia la sang me morsued akan, o kotin sauasa ia sang me inong iong nta.
3 Fri mig fra dem, som gøre Uret, og frels mig fra blodgerrige Mænd!
Irail kin masamasan maur i, me kelail akan pokon pena ong ia, a sota dip ai, o sota me sued kot, me i wiadar, Maing Ieowa.
4 Thi se, de lure efter min Sjæl, de stærke holde sammen imod mig, uden min Overtrædelse og uden min Synd, o Herre!
Irail tang pena o kaonopada, a sota dip ai. Kom kotin opada wasa, o kotin ieiang ia, o irerong mepukat.
5 Uden min Skyld storme de frem og stille sig op; vaagn op at møde mig og se til!
Maing Ieowa, Kot Sepaot, Kot en Israel, kotin opada wasa, o kotin kadeikada men liki kan karos. Kom der maki ong amen ir, me kin wia dip ni ar aklapalap. (Sela)
6 Ja, du, Herre, Gud Zebaoth! Israels Gud, vaagn op at hjemsøge alle Hedningerne! vær ingen naadig af alle de troløse Niddinger! (Sela)
Nin sautik re kin puredo ngungung dueta kidi kan, o re kin tangatang sili nan kanim o.
7 De komme igen imod Aftenen, de tude som Hunde og løbe omkring i Staden.
Kom kotin mangi, re kin lidelidu mongin; kodlas kan mi pan kilin au arail: Is me pan rong?
8 Se, de udgyde Ord af deres Mund, der er Sværd paa deres Læber; thi „hvo hører det?‟
A komui, Maing Ieowa, pan kotin kiparamat kin irail, o kom pan kotin kalis irail la.
9 Men du, Herre! du ler ad dem, du spotter alle Hedningerne.
Kele pa i, i pan rukila re omui. Pwe Kot pere pa i.
10 Imod hans Styrke vil jeg vogte paa dig, thi Gud er min Befæstning.
Kot kin kotin kasale ong ia melel a kalangan; Kot kin kotin wiai ong ia, i en peren kida ai imwintiti.
11 Gud, som beviser mig Miskundhed, skal komme mig i Møde; Gud skal lade mig se med Lyst paa mine Fjender.
Kom der kotin kame ir ala, pwe nai aramas akan pan monokela, a kotin kamueit ir pasang ki omui mana, Ieowa pere pat, kasapoke ir ala.
12 Slaa dem ikke ihjel, at mit Folk ikke skal glemme det; lad dem vanke hid og did for din Magt, og lad dem styrte, Herre, vort Skjold.
Dip eta lokaia en kilin au arail; i me re pan lokidi ni ar aklapalap; pwe re kin lokaia lalaue o likam eta.
13 Deres Læbers Ord er Synd i deres Mund; lad dem gribes i deres Hovmod og for den Forbandelse og Løgn, som de udsige.
Kom kotin kawe ir ala o der maki ong ir; kawe ir ala, pwe ren solar meakot, ap asa, me Kot kotin kaunda kadaudok en Iakop o sap karos. (Sela)
14 Gør Ende paa dem i din Vrede, gør Ende paa dem, at de ikke ere mere til; og de skulle vide, at Gud er den, som hersker i Jakob indtil Jordens Ender. (Sela)
Nin sautik re kin puredo ngungung dueta kidi kan, o re kin tangatang sili nan kanim o.
15 Og de skulle komme igen om Aftenen, tude som Hunde og løbe omkring i Staden.
Re kin tangatang sili rapaki kan ar manga, ap lipaned, ma re sota pan medila.
16 De skulle vanke hid og did efter Føde og overnatte, uden at de blive mætte.
A i pan kauleki duen omui manaman, o ni mansang i pan kapinga omui kalangan, pwe komui pere pa i o ai paip ni ran en ai apwal.
17 Men jeg vil synge om din Styrke, jeg vil synge med Fryd om din Miskundhed om Morgenen; thi du var mig en Befæstning og en Tilflugt paa min Nøds Dag. Min Styrke! for dig vil jeg synge, thi Gud er min Befæstning, Gud, som beviser mig Miskundhed.
I pan kauli ong komui ai paip, pwe Kot pere pa i o ai Kot kalangan.
