Salme 59
1 Til Sangmesteren; „fordærv ikke‟; af David; „et gyldent Smykke‟; der Saul sendte hen, og de toge Vare paa Huset for at slaa ham ihjel.
in finem ne disperdas David in tituli inscriptione quando misit Saul et custodivit domum eius ut interficeret eum eripe me de inimicis meis Deus et ab insurgentibus in me libera me
2 Min Gud! fri mig fra mine Fjender, sæt mig paa et højt Sted imod dem, som staa op imod mig.
eripe me de operantibus iniquitatem et de viris sanguinum salva me
3 Fri mig fra dem, som gøre Uret, og frels mig fra blodgerrige Mænd!
quia ecce ceperunt animam meam inruerunt in me fortes
4 Thi se, de lure efter min Sjæl, de stærke holde sammen imod mig, uden min Overtrædelse og uden min Synd, o Herre!
neque iniquitas mea neque peccatum meum Domine sine iniquitate cucurri et direxi
5 Uden min Skyld storme de frem og stille sig op; vaagn op at møde mig og se til!
exsurge in occursum meum et vide et tu Domine Deus virtutum Deus Israhel intende ad visitandas omnes gentes non miserearis omnibus qui operantur iniquitatem diapsalma
6 Ja, du, Herre, Gud Zebaoth! Israels Gud, vaagn op at hjemsøge alle Hedningerne! vær ingen naadig af alle de troløse Niddinger! (Sela)
convertentur ad vesperam et famem patientur ut canes et circuibunt civitatem
7 De komme igen imod Aftenen, de tude som Hunde og løbe omkring i Staden.
ecce loquentur in ore suo et gladius in labiis eorum quoniam quis audivit
8 Se, de udgyde Ord af deres Mund, der er Sværd paa deres Læber; thi „hvo hører det?‟
et tu Domine deridebis eos ad nihilum deduces omnes gentes
9 Men du, Herre! du ler ad dem, du spotter alle Hedningerne.
fortitudinem meam ad te custodiam quia Deus susceptor meus
10 Imod hans Styrke vil jeg vogte paa dig, thi Gud er min Befæstning.
Deus meus voluntas eius praeveniet me
11 Gud, som beviser mig Miskundhed, skal komme mig i Møde; Gud skal lade mig se med Lyst paa mine Fjender.
Deus ostendet mihi super inimicos meos ne occidas eos nequando obliviscantur populi mei disperge illos in virtute tua et depone eos protector meus Domine
12 Slaa dem ikke ihjel, at mit Folk ikke skal glemme det; lad dem vanke hid og did for din Magt, og lad dem styrte, Herre, vort Skjold.
delictum oris eorum sermonem labiorum ipsorum et conprehendantur in superbia sua et de execratione et mendacio adnuntiabuntur
13 Deres Læbers Ord er Synd i deres Mund; lad dem gribes i deres Hovmod og for den Forbandelse og Løgn, som de udsige.
in consummatione in ira consummationis et non erunt et scient quia Deus dominatur Iacob finium terrae diapsalma
14 Gør Ende paa dem i din Vrede, gør Ende paa dem, at de ikke ere mere til; og de skulle vide, at Gud er den, som hersker i Jakob indtil Jordens Ender. (Sela)
convertentur ad vesperam et famem patientur ut canes et circuibunt civitatem
15 Og de skulle komme igen om Aftenen, tude som Hunde og løbe omkring i Staden.
ipsi dispergentur ad manducandum si vero non fuerint saturati et murmurabunt
16 De skulle vanke hid og did efter Føde og overnatte, uden at de blive mætte.
ego autem cantabo fortitudinem tuam et exultabo mane misericordiam tuam quia factus es susceptor meus et refugium meum in die tribulationis meae
17 Men jeg vil synge om din Styrke, jeg vil synge med Fryd om din Miskundhed om Morgenen; thi du var mig en Befæstning og en Tilflugt paa min Nøds Dag. Min Styrke! for dig vil jeg synge, thi Gud er min Befæstning, Gud, som beviser mig Miskundhed.
adiutor meus tibi psallam quia Deus susceptor meus es Deus meus misericordia mea
