Salme 59
1 Til Sangmesteren; „fordærv ikke”; af David; „et gyldent Smykke”; der Saul sendte hen, og de toge Vare paa Huset for at slaa ham ihjel.
To the Overseer. — 'Destroy not,' by David. — A secret treasure, in Saul's sending, and they watch the house to put him to death. Deliver me from mine enemies, O my God, From my withstanders set me on high.
2 Min Gud! fri mig fra mine Fjender, sæt mig paa et højt Sted imod dem, som staa op imod mig.
Deliver me from workers of iniquity, And from men of blood save me.
3 Fri mig fra dem, som gøre Uret, og frels mig fra blodgerrige Mænd!
For, lo, they laid wait for my soul, Assembled against me are strong ones, Not my transgression nor my sin, O Jehovah.
4 Thi se, de lure efter min Sjæl, de stærke holde sammen imod mig, uden min Overtrædelse og uden min Synd, o Herre!
Without punishment they run and prepare themselves, Stir up to meet me, and see.
5 Uden min Skyld storme de frem og stille sig op; vaagn op at møde mig og se til!
And Thou, Jehovah, God of Hosts, God of Israel, Awake to inspect all the nations. Favour not any treacherous dealers of iniquity. (Selah)
6 Ja, du, Herre, Gud Zebaoth! Israels Gud, vaagn op at hjemsøge alle Hedningerne! vær ingen naadig af alle de troløse Niddinger! (Sela)
They turn back at evening, They make a noise like a dog, And go round about the city.
7 De komme igen imod Aftenen, de tude som Hunde og løbe omkring i Staden.
Lo, they belch out with their mouths, Swords [are] in their lips, for 'Who heareth?'
8 Se, de udgyde Ord af deres Mund, der er Sværd paa deres Læber; thi „hvo hører det?”
And Thou, O Jehovah dost laugh at them, Thou dost mock at all the nations.
9 Men du, Herre! du ler ad dem, du spotter alle Hedningerne.
O my Strength, unto Thee I take heed, For God [is] my tower — the God of my kindness.
10 Imod hans Styrke vil jeg vogte paa dig, thi Gud er min Befæstning.
God doth go before me, He causeth me to look on mine enemies.
11 Gud, som beviser mig Miskundhed, skal komme mig i Møde; Gud skal lade mig se med Lyst paa mine Fjender.
Slay them not, lest my people forget, Shake them by Thy strength, And bring them down, O Lord our shield.
12 Slaa dem ikke ihjel, at mit Folk ikke skal glemme det; lad dem vanke hid og did for din Magt, og lad dem styrte, Herre, vort Skjold.
The sin of their mouth [is] a word of their lips, And they are captured in their pride, And from the curse and lying they recount.
13 Deres Læbers Ord er Synd i deres Mund; lad dem gribes i deres Hovmod og for den Forbandelse og Løgn, som de udsige.
Consume in fury, consume and they are not, And they know that God is ruling in Jacob, To the ends of the earth. (Selah)
14 Gør Ende paa dem i din Vrede, gør Ende paa dem, at de ikke ere mere til; og de skulle vide, at Gud er den, som hersker i Jakob indtil Jordens Ender. (Sela)
And they turn back at evening, They make a noise like a dog, And they go round about the city.
15 Og de skulle komme igen om Aftenen, tude som Hunde og løbe omkring i Staden.
They — they wander for food, If they are not satisfied — then they murmur.
16 De skulle vanke hid og did efter Føde og overnatte, uden at de blive mætte.
And I — I sing [of] Thy strength, And I sing at morn [of] Thy kindness, For thou hast been a tower to me, And a refuge for me in a day of adversity.
17 Men jeg vil synge om din Styrke, jeg vil synge med Fryd om din Miskundhed om Morgenen; thi du var mig en Befæstning og en Tilflugt paa min Nøds Dag. Min Styrke! for dig vil jeg synge, thi Gud er min Befæstning, Gud, som beviser mig Miskundhed.
O my Strength, unto Thee I sing praise, For God [is] my tower, the God of my kindness!
