Salme 59
1 Til Sangmesteren; „fordærv ikke‟; af David; „et gyldent Smykke‟; der Saul sendte hen, og de toge Vare paa Huset for at slaa ham ihjel.
For the leader. Al tashheth. Of David. A michtam, when Saul sent men to watch his house in order to kill him. Save me, O God, from my enemies; secure me from my assailants.
2 Min Gud! fri mig fra mine Fjender, sæt mig paa et højt Sted imod dem, som staa op imod mig.
Save me from those who do wrong, save me from the bloodthirsty.
3 Fri mig fra dem, som gøre Uret, og frels mig fra blodgerrige Mænd!
For see! They lay ambush for me, strong men are banded against me not for sin or transgression of mine, for no guilt of mine, O Lord,
4 Thi se, de lure efter min Sjæl, de stærke holde sammen imod mig, uden min Overtrædelse og uden min Synd, o Herre!
they run and make ready. Awake! Come forth to meet me, and see!
5 Uden min Skyld storme de frem og stille sig op; vaagn op at møde mig og se til!
You, O Lord of hosts, God of Israel, awake! And punish the proud, every one; spare none of the traitors vile. (Selah)
6 Ja, du, Herre, Gud Zebaoth! Israels Gud, vaagn op at hjemsøge alle Hedningerne! vær ingen naadig af alle de troløse Niddinger! (Sela)
At evening they come, and, howling like dogs, make their round in the city.
7 De komme igen imod Aftenen, de tude som Hunde og løbe omkring i Staden.
Look at their venomous mouths, tongues like swords, they think no one hears them.
8 Se, de udgyde Ord af deres Mund, der er Sværd paa deres Læber; thi „hvo hører det?‟
But you, Lord, laugh at them, you mock all the insolent.
9 Men du, Herre! du ler ad dem, du spotter alle Hedningerne.
My strength, I will sing to you, for God is my sure retreat.
10 Imod hans Styrke vil jeg vogte paa dig, thi Gud er min Befæstning.
My God with his love will meet me, and feast my eyes on my foes.
11 Gud, som beviser mig Miskundhed, skal komme mig i Møde; Gud skal lade mig se med Lyst paa mine Fjender.
Slay them not, lest my people forget, let your hosts keep them roaming and wandering.
12 Slaa dem ikke ihjel, at mit Folk ikke skal glemme det; lad dem vanke hid og did for din Magt, og lad dem styrte, Herre, vort Skjold.
In their sinful speech snare them, O Lord; and may they be trapped in their pride, for the curses and lies that they utter.
13 Deres Læbers Ord er Synd i deres Mund; lad dem gribes i deres Hovmod og for den Forbandelse og Løgn, som de udsige.
In your wrath make a clean end of them, that people, to the ends of the earth, may know that God rules in Jacob. (Selah)
14 Gør Ende paa dem i din Vrede, gør Ende paa dem, at de ikke ere mere til; og de skulle vide, at Gud er den, som hersker i Jakob indtil Jordens Ender. (Sela)
At evening they come, and, howling like dogs, make their round in the city.
15 Og de skulle komme igen om Aftenen, tude som Hunde og løbe omkring i Staden.
They roam about for a feast, and snarl, if they get not their fill.
16 De skulle vanke hid og did efter Føde og overnatte, uden at de blive mætte.
But I will sing of your might; I will ring out your love in the morning. For to me you have been a sure refuge, a retreat in the day of my trouble.
17 Men jeg vil synge om din Styrke, jeg vil synge med Fryd om din Miskundhed om Morgenen; thi du var mig en Befæstning og en Tilflugt paa min Nøds Dag. Min Styrke! for dig vil jeg synge, thi Gud er min Befæstning, Gud, som beviser mig Miskundhed.
My strength, I will sing praise to you, for God is my sure retreat, my faithful God.
