Salme 59
1 Til Sangmesteren; „fordærv ikke”; af David; „et gyldent Smykke”; der Saul sendte hen, og de toge Vare paa Huset for at slaa ham ihjel.
TO THE OVERSEER. “DO NOT DESTROY.” A MIKTAM OF DAVID, IN SAUL’S SENDING, AND THEY WATCH THE HOUSE TO PUT HIM TO DEATH. Deliver me from my enemies, O my God, Set me on high from my withstanders.
2 Min Gud! fri mig fra mine Fjender, sæt mig paa et højt Sted imod dem, som staa op imod mig.
Deliver me from workers of iniquity, And save me from men of blood.
3 Fri mig fra dem, som gøre Uret, og frels mig fra blodgerrige Mænd!
For behold, they laid wait for my soul, Strong ones are assembled against me, Not my transgression nor my sin, O YHWH.
4 Thi se, de lure efter min Sjæl, de stærke holde sammen imod mig, uden min Overtrædelse og uden min Synd, o Herre!
Without punishment they run and prepare themselves, Stir up to meet me, and see.
5 Uden min Skyld storme de frem og stille sig op; vaagn op at møde mig og se til!
And You, YHWH, God of Hosts, God of Israel, Awake to inspect all the nations. Do not favor any treacherous dealers of iniquity. (Selah)
6 Ja, du, Herre, Gud Zebaoth! Israels Gud, vaagn op at hjemsøge alle Hedningerne! vær ingen naadig af alle de troløse Niddinger! (Sela)
They return at evening, They make a noise like a dog, And go around the city.
7 De komme igen imod Aftenen, de tude som Hunde og løbe omkring i Staden.
Behold, they belch out with their mouths, Swords [are] in their lips, for “Who hears?”
8 Se, de udgyde Ord af deres Mund, der er Sværd paa deres Læber; thi „hvo hører det?”
And You, O YHWH, laugh at them, You mock at all the nations.
9 Men du, Herre! du ler ad dem, du spotter alle Hedningerne.
O my Strength, to You I take heed, For God [is] my tower—the God of my kindness.
10 Imod hans Styrke vil jeg vogte paa dig, thi Gud er min Befæstning.
God goes before me, He causes me to look on my enemies.
11 Gud, som beviser mig Miskundhed, skal komme mig i Møde; Gud skal lade mig se med Lyst paa mine Fjender.
Do not slay them, lest my people forget, Shake them by Your strength, And bring them down, O Lord our shield.
12 Slaa dem ikke ihjel, at mit Folk ikke skal glemme det; lad dem vanke hid og did for din Magt, og lad dem styrte, Herre, vort Skjold.
The sin of their mouth [is] a word of their lips, And they are captured in their pride, And they recount from the curse and lying.
13 Deres Læbers Ord er Synd i deres Mund; lad dem gribes i deres Hovmod og for den Forbandelse og Løgn, som de udsige.
Consume in fury, consume and they are not, And they know that God is ruling in Jacob, To the ends of the earth. (Selah)
14 Gør Ende paa dem i din Vrede, gør Ende paa dem, at de ikke ere mere til; og de skulle vide, at Gud er den, som hersker i Jakob indtil Jordens Ender. (Sela)
And they return at evening, They make a noise like a dog, And they go around the city.
15 Og de skulle komme igen om Aftenen, tude som Hunde og løbe omkring i Staden.
They wander for food, If they are not satisfied—then they murmur.
16 De skulle vanke hid og did efter Føde og overnatte, uden at de blive mætte.
And I sing of Your strength, And at morning I sing of Your kindness, For You have been a tower to me, And a refuge for me in a day of adversity.
17 Men jeg vil synge om din Styrke, jeg vil synge med Fryd om din Miskundhed om Morgenen; thi du var mig en Befæstning og en Tilflugt paa min Nøds Dag. Min Styrke! for dig vil jeg synge, thi Gud er min Befæstning, Gud, som beviser mig Miskundhed.
O my Strength, I sing praise to You, For God [is] my tower, the God of my kindness!
