< Salme 59 >
1 Til Sangmesteren; “fordærv ikke”; af David; “et gyldent Smykke”; der Saul sendte hen, og de toge Vare paa Huset for at slaa ham ihjel.
“To the chief musician, Al-tashcheth, by David, a Michtham, when Saul sent, and they watched the house to put him to death.” Deliver me from my enemies, O my God: defend me from them that rise up against me.
2 Min Gud! fri mig fra mine Fjender, sæt mig paa et højt Sted imod dem, som staa op imod mig.
Deliver me from the workers of wickedness, and from men of blood do thou save me.
3 Fri mig fra dem, som gøre Uret, og frels mig fra blodgerrige Mænd!
For, lo, they lie in wait for my soul, the mighty are gathered in troops against me: not for my transgression, nor for my sin, O Lord.
4 Thi se, de lure efter min Sjæl, de stærke holde sammen imod mig, uden min Overtrædelse og uden min Synd, o Herre!
Without guilt [in me] they run and make themselves ready: awake, [come] toward me, and behold.
5 Uden min Skyld storme de frem og stille sig op; vaagn op at møde mig og se til!
And thou, O Lord God of hosts, the God of Israel, awake to punish all the nations: be not gracious to any treacherous wicked one. (Selah)
6 Ja, du, Herre, Gud Zebaoth! Israels Gud, vaagn op at hjemsøge alle Hedningerne! vær ingen naadig af alle de troløse Niddinger! (Sela)
They will return at evening; they will howl like dogs, and go round about the city.
7 De komme igen imod Aftenen, de tude som Hunde og løbe omkring i Staden.
Behold, they sputter with their mouth: swords are in their lips; for who, [say they, ] doth hear?
8 Se, de udgyde Ord af deres Mund, der er Sværd paa deres Læber; thi “hvo hører det?”
But thou, O Lord, wilt laugh at theme: thou wilt hold in derision all the nations.
9 Men du, Herre! du ler ad dem, du spotter alle Hedningerne.
Because of [the enemy's] strength will I wait upon thee; for God is my defence.
10 Imod hans Styrke vil jeg vogte paa dig, thi Gud er min Befæstning.
The God who showeth me kindness will go before me: God will let me see [my desire] upon those who regard me with envy.
11 Gud, som beviser mig Miskundhed, skal komme mig i Møde; Gud skal lade mig se med Lyst paa mine Fjender.
Slay them not, that my people may not forget: drive them about by thy power; and bring them down, thou our shield, O Lord.
12 Slaa dem ikke ihjel, at mit Folk ikke skal glemme det; lad dem vanke hid og did for din Magt, og lad dem styrte, Herre, vort Skjold.
The sin of their mouth is the word of their lips: let them be caught through their pride, because of the cursing and lying which they relate.
13 Deres Læbers Ord er Synd i deres Mund; lad dem gribes i deres Hovmod og for den Forbandelse og Løgn, som de udsige.
Make an end in fury, make an end [of them], that they my be no more, and let them know that God ruleth in Jacob, as far as the ends of the earth. (Selah)
14 Gør Ende paa dem i din Vrede, gør Ende paa dem, at de ikke ere mere til; og de skulle vide, at Gud er den, som hersker i Jakob indtil Jordens Ender. (Sela)
And they will return in the evening; they will howl like dogs, and go round about the city.
15 Og de skulle komme igen om Aftenen, tude som Hunde og løbe omkring i Staden.
They will indeed roam about after something to eat, if they be not satisfied, so that they can be at rest.
16 De skulle vanke hid og did efter Føde og overnatte, uden at de blive mætte.
But I will truly sing of thy strength; yea, I will sing joyfully in the morning of thy kindness; for thou hast been a defence unto me and a refuge on the day when I was distressed.
17 Men jeg vil synge om din Styrke, jeg vil synge med Fryd om din Miskundhed om Morgenen; thi du var mig en Befæstning og en Tilflugt paa min Nøds Dag. Min Styrke! for dig vil jeg synge, thi Gud er min Befæstning, Gud, som beviser mig Miskundhed.
Unto thee, O my strength, will I sing; for God is my defence, the God of my kindness.