< Salme 59 >
1 Til Sangmesteren; „fordærv ikke‟; af David; „et gyldent Smykke‟; der Saul sendte hen, og de toge Vare paa Huset for at slaa ham ihjel.
To the chief Musician, Al-taschith, Michtam of David; when Saul sent, and they watched the house to kill him. Deliver me from mine enemies, O my God: defend me from them that rise up against me.
2 Min Gud! fri mig fra mine Fjender, sæt mig paa et højt Sted imod dem, som staa op imod mig.
Deliver me from the workers of iniquity, and save me from bloody men.
3 Fri mig fra dem, som gøre Uret, og frels mig fra blodgerrige Mænd!
For, lo, they lie in wait for my soul: the mighty are gathered against me; not [for] my transgression, nor [for] my sin, O LORD.
4 Thi se, de lure efter min Sjæl, de stærke holde sammen imod mig, uden min Overtrædelse og uden min Synd, o Herre!
They run and prepare themselves without [my] fault: awake to help me, and behold.
5 Uden min Skyld storme de frem og stille sig op; vaagn op at møde mig og se til!
Thou therefore, O LORD God of hosts, the God of Israel, awake to visit all the heathen: be not merciful to any wicked transgressors. (Selah)
6 Ja, du, Herre, Gud Zebaoth! Israels Gud, vaagn op at hjemsøge alle Hedningerne! vær ingen naadig af alle de troløse Niddinger! (Sela)
They return at evening: they make a noise like a dog, and go round about the city.
7 De komme igen imod Aftenen, de tude som Hunde og løbe omkring i Staden.
Behold, they belch out with their mouth: swords [are] in their lips: for who, [say they], doth hear?
8 Se, de udgyde Ord af deres Mund, der er Sværd paa deres Læber; thi „hvo hører det?‟
But thou, O LORD, shalt laugh at them; thou shalt have all the heathen in derision.
9 Men du, Herre! du ler ad dem, du spotter alle Hedningerne.
[Because of] his strength will I wait upon thee: for God [is] my defence.
10 Imod hans Styrke vil jeg vogte paa dig, thi Gud er min Befæstning.
The God of my mercy shall prevent me: God shall let me see [my desire] upon mine enemies.
11 Gud, som beviser mig Miskundhed, skal komme mig i Møde; Gud skal lade mig se med Lyst paa mine Fjender.
Slay them not, lest my people forget: scatter them by thy power; and bring them down, O Lord our shield.
12 Slaa dem ikke ihjel, at mit Folk ikke skal glemme det; lad dem vanke hid og did for din Magt, og lad dem styrte, Herre, vort Skjold.
[For] the sin of their mouth [and] the words of their lips let them even be taken in their pride: and for cursing and lying [which] they speak.
13 Deres Læbers Ord er Synd i deres Mund; lad dem gribes i deres Hovmod og for den Forbandelse og Løgn, som de udsige.
Consume [them] in wrath, consume [them], that they [may] not [be: ] and let them know that God ruleth in Jacob unto the ends of the earth. (Selah)
14 Gør Ende paa dem i din Vrede, gør Ende paa dem, at de ikke ere mere til; og de skulle vide, at Gud er den, som hersker i Jakob indtil Jordens Ender. (Sela)
And at evening let them return; [and] let them make a noise like a dog, and go round about the city.
15 Og de skulle komme igen om Aftenen, tude som Hunde og løbe omkring i Staden.
Let them wander up and down for meat, and grudge if they be not satisfied.
16 De skulle vanke hid og did efter Føde og overnatte, uden at de blive mætte.
But I will sing of thy power; yea, I will sing aloud of thy mercy in the morning: for thou hast been my defence and refuge in the day of my trouble.
17 Men jeg vil synge om din Styrke, jeg vil synge med Fryd om din Miskundhed om Morgenen; thi du var mig en Befæstning og en Tilflugt paa min Nøds Dag. Min Styrke! for dig vil jeg synge, thi Gud er min Befæstning, Gud, som beviser mig Miskundhed.
Unto thee, O my strength, will I sing: for God [is] my defence, [and] the God of my mercy.