Salme 59
1 Til Sangmesteren; „fordærv ikke‟; af David; „et gyldent Smykke‟; der Saul sendte hen, og de toge Vare paa Huset for at slaa ham ihjel.
To the chief Musician. 'Destroy not.' Of David. Michtam; when Saul sent, and they watched the house to kill him. Deliver me from mine enemies, O my God; secure me on high from them that rise up against me.
2 Min Gud! fri mig fra mine Fjender, sæt mig paa et højt Sted imod dem, som staa op imod mig.
Deliver me from the workers of iniquity, and save me from men of blood.
3 Fri mig fra dem, som gøre Uret, og frels mig fra blodgerrige Mænd!
For behold, they lie in wait for my soul; strong ones are gathered against me: not for my transgression, nor for my sin, O Jehovah.
4 Thi se, de lure efter min Sjæl, de stærke holde sammen imod mig, uden min Overtrædelse og uden min Synd, o Herre!
They run and prepare themselves without [my] fault: awake to meet me, and behold.
5 Uden min Skyld storme de frem og stille sig op; vaagn op at møde mig og se til!
Yea, do thou, Jehovah, the God of hosts, the God of Israel, arise to visit all the nations: be not gracious to any plotters of iniquity. (Selah)
6 Ja, du, Herre, Gud Zebaoth! Israels Gud, vaagn op at hjemsøge alle Hedningerne! vær ingen naadig af alle de troløse Niddinger! (Sela)
They return in the evening; they howl like a dog, and go round about the city:
7 De komme igen imod Aftenen, de tude som Hunde og løbe omkring i Staden.
Behold, they belch out with their mouth; swords are in their lips: for who [say they] doth hear?
8 Se, de udgyde Ord af deres Mund, der er Sværd paa deres Læber; thi „hvo hører det?‟
But thou, Jehovah, wilt laugh at them; thou wilt have all the nations in derision.
9 Men du, Herre! du ler ad dem, du spotter alle Hedningerne.
Their strength! ...I will take heed to thee; for God is my high fortress.
10 Imod hans Styrke vil jeg vogte paa dig, thi Gud er min Befæstning.
God, whose loving-kindness will come to meet me, — God shall let me see [my desire] upon mine enemies.
11 Gud, som beviser mig Miskundhed, skal komme mig i Møde; Gud skal lade mig se med Lyst paa mine Fjender.
Slay them not, lest my people forget; by thy power make them wander, and bring them down, O Lord, our shield.
12 Slaa dem ikke ihjel, at mit Folk ikke skal glemme det; lad dem vanke hid og did for din Magt, og lad dem styrte, Herre, vort Skjold.
[Because of] the sin of their mouth, the word of their lips, let them even be taken in their pride; and because of cursing and lying which they speak.
13 Deres Læbers Ord er Synd i deres Mund; lad dem gribes i deres Hovmod og for den Forbandelse og Løgn, som de udsige.
Make an end in wrath, make an end, that they may be no more; that they may know that God ruleth in Jacob, unto the ends of the earth. (Selah)
14 Gør Ende paa dem i din Vrede, gør Ende paa dem, at de ikke ere mere til; og de skulle vide, at Gud er den, som hersker i Jakob indtil Jordens Ender. (Sela)
And in the evening they shall return, they shall howl like a dog, and go round about the city.
15 Og de skulle komme igen om Aftenen, tude som Hunde og løbe omkring i Staden.
They shall wander about for meat, and stay all night if they be not satisfied.
16 De skulle vanke hid og did efter Føde og overnatte, uden at de blive mætte.
But as for me, I will sing of thy strength; yea, I will sing aloud of thy loving-kindness in the morning; for thou hast been to me a high fortress, and a refuge in the day of my trouble.
17 Men jeg vil synge om din Styrke, jeg vil synge med Fryd om din Miskundhed om Morgenen; thi du var mig en Befæstning og en Tilflugt paa min Nøds Dag. Min Styrke! for dig vil jeg synge, thi Gud er min Befæstning, Gud, som beviser mig Miskundhed.
Unto thee, my strength, will I sing psalms; for God is my high fortress, the God of my mercy.
