< Salme 59 >
1 Til Sangmesteren; „fordærv ikke‟; af David; „et gyldent Smykke‟; der Saul sendte hen, og de toge Vare paa Huset for at slaa ham ihjel.
For the choirmaster. To the tune of “Do Not Destroy.” A Miktam of David, when Saul sent men to watch David’s house in order to kill him. Deliver me from my enemies, O my God; protect me from those who rise against me.
2 Min Gud! fri mig fra mine Fjender, sæt mig paa et højt Sted imod dem, som staa op imod mig.
Deliver me from workers of iniquity, and save me from men of bloodshed.
3 Fri mig fra dem, som gøre Uret, og frels mig fra blodgerrige Mænd!
See how they lie in wait for me. Fierce men conspire against me for no transgression or sin of my own, O LORD.
4 Thi se, de lure efter min Sjæl, de stærke holde sammen imod mig, uden min Overtrædelse og uden min Synd, o Herre!
For no fault of my own, they move swiftly to attack me. Arise to help me, and take notice.
5 Uden min Skyld storme de frem og stille sig op; vaagn op at møde mig og se til!
O LORD God of Hosts, the God of Israel, rouse Yourself to punish all the nations; show no mercy to the wicked traitors.
6 Ja, du, Herre, Gud Zebaoth! Israels Gud, vaagn op at hjemsøge alle Hedningerne! vær ingen naadig af alle de troløse Niddinger! (Sela)
They return in the evening, snarling like dogs and prowling around the city.
7 De komme igen imod Aftenen, de tude som Hunde og løbe omkring i Staden.
See what they spew from their mouths— sharp words from their lips: “For who can hear us?”
8 Se, de udgyde Ord af deres Mund, der er Sværd paa deres Læber; thi „hvo hører det?‟
But You, O LORD, laugh at them; You scoff at all the nations.
9 Men du, Herre! du ler ad dem, du spotter alle Hedningerne.
I will keep watch for You, O my strength, because You, O God, are my fortress.
10 Imod hans Styrke vil jeg vogte paa dig, thi Gud er min Befæstning.
My God of loving devotion will come to meet me; God will let me stare down my foes.
11 Gud, som beviser mig Miskundhed, skal komme mig i Møde; Gud skal lade mig se med Lyst paa mine Fjender.
Do not kill them, or my people will forget. Scatter them by Your power, and bring them down, O Lord, our shield.
12 Slaa dem ikke ihjel, at mit Folk ikke skal glemme det; lad dem vanke hid og did for din Magt, og lad dem styrte, Herre, vort Skjold.
By the sins of their mouths and the words of their lips, let them be trapped in their pride, in the curses and lies they utter.
13 Deres Læbers Ord er Synd i deres Mund; lad dem gribes i deres Hovmod og for den Forbandelse og Løgn, som de udsige.
Consume them in wrath; consume them till they are no more, so it may be known to the ends of the earth that God rules over Jacob.
14 Gør Ende paa dem i din Vrede, gør Ende paa dem, at de ikke ere mere til; og de skulle vide, at Gud er den, som hersker i Jakob indtil Jordens Ender. (Sela)
They return in the evening, snarling like dogs and prowling around the city.
15 Og de skulle komme igen om Aftenen, tude som Hunde og løbe omkring i Staden.
They scavenge for food, and growl if they are not satisfied.
16 De skulle vanke hid og did efter Føde og overnatte, uden at de blive mætte.
But I will sing of Your strength and proclaim Your loving devotion in the morning. For You are my fortress, my refuge in times of trouble.
17 Men jeg vil synge om din Styrke, jeg vil synge med Fryd om din Miskundhed om Morgenen; thi du var mig en Befæstning og en Tilflugt paa min Nøds Dag. Min Styrke! for dig vil jeg synge, thi Gud er min Befæstning, Gud, som beviser mig Miskundhed.
To You, O my strength, I sing praises, for You, O God, are my fortress, my God of loving devotion.