Salme 58
1 Til Sangmesteren; „fordærv ikke‟; af David; „et gyldent Smykke‟.
Govorite li zaista istinu, silni, sudite li pravo, sinovi èovjeèiji?
2 Mon I virkelig, ved at være stumme, tale Retfærdighed, dømme Retvished, I Menneskens Børn?
Ta, bezakonja sastavljate u srcu, meæete na mjerila zloèinstva ruku svojih na zemlji.
3 Nej, I øve Uretfærdigheder i Hjertet; I veje eders Hænders Voldsdaad ud i Landet.
Od samoga roðenja zastraniše bezakonici, od utrobe materine tumaraju govoreæi laž.
4 De ugudelige ere affaldne fra Moders Liv af; de, som tale Løgn, fore vild fra Moders Skød.
U njima je jed kao jed zmijinji, kao gluhe aspide, koja zatiskuje uho svoje,
5 De have Gift lig en Slanges Gift; de ere som en døv Øgle, der stopper sit Øre,
Koja ne èuje glasa bajaèu, vraèaru, vještu u vraèanju.
6 at den ikke skal høre paa deres Røst, som besværge, paa Manerens, som er udlært til at mane.
Bože! polomi im zube u ustima njihovijem; razbij èeljusti lavovima, Gospode!
7 Gud! bryd deres Tænder i deres Mund; Herre! knus de unge Løvers Kindtænder!
Nek se proliju kao voda, i nestane ih. Kad puste strijele, neka budu kao slomljene.
8 Lad dem henfly de som Vand, der løber bort; naar en skyder med sine Pile, da være disse som sløvede!
Kao puž, koji se rašèinja, neka išèile; kao dijete, koje žena pobaci, neka ne vide sunca.
9 Lad dem være som en Snegl, der opløses, idet den gaar, som en Kvindes utidige Foster, som de, der ikke have set Solen.
Prije nego kotlovi vaši osjete toplotu od potpaljena trnja, i sirovo i nagorjelo neka raznese vihor.
10 Førend eders Gryder kunne fornemme Ilden af Tornebusken, skal Stormen hvirvle det bort, hvad enten det er frisk eller i Brand.
Obradovaæe se pravednik kad vidi osvetu, opraæe noge svoje u krvi bezbožnikovoj.
11 Den retfærdige skal glæde sig, fordi han har set Hævnen; han skal to sine Trin i den ugudeliges Blod. Og Mennesker skulle sige: Den retfærdige har dog Frugt; der er dog en Gud, som dømmer paa Jorden.
I reæi æe ljudi: zaista ima ploda pravedniku! zaista je Bog sudija na zemlji!
