Salme 58
1 Til Sangmesteren; „fordærv ikke”; af David; „et gyldent Smykke”.
(Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam.) Er det virkelig Ret, I taler, I Guder, dømmer I Menneskenes Børn retfærdigt?
2 Mon I virkelig, ved at være stumme, tale Retfærdighed, dømme Retvished, I Menneskens Børn?
Nej, alle øver I Uret på Jord, eders Hænder udvejer Vold.
3 Nej, I øve Uretfærdigheder i Hjertet; I veje eders Hænders Voldsdaad ud i Landet.
Fra Moders Liv vanslægted de gudløse, fra Moders Skød for Løgnerne vild.
4 De ugudelige ere affaldne fra Moders Liv af; de, som tale Løgn, fore vild fra Moders Skød.
Gift har de i sig som Slangen, den stumme Øgle, der døver sit Øre
5 De have Gift lig en Slanges Gift; de ere som en døv Øgle, der stopper sit Øre,
og ikke vil høre på Tæmmerens Røst, på den kyndige Slangebesværger.
6 at den ikke skal høre paa deres Røst, som besværge, paa Manerens, som er udlært til at mane.
Gud, bryd Tænderne i deres Mund, Ungløvernes Kindtænder knuse du, HERRE;
7 Gud! bryd deres Tænder i deres Mund; Herre! knus de unge Løvers Kindtænder!
lad dem svinde som Vand, der synker, visne som nedtrampet Græs.
8 Lad dem henfly de som Vand, der løber bort; naar en skyder med sine Pile, da være disse som sløvede!
Lad dem blive som Sneglen, opløst i Slim som et ufuldbårent Foster, der aldrig så Sol.
9 Lad dem være som en Snegl, der opløses, idet den gaar, som en Kvindes utidige Foster, som de, der ikke have set Solen.
Før eders Gryder mærker til Tjørnen, ja, midt i deres Livskraft river han dem bort i sin Vrede
10 Førend eders Gryder kunne fornemme Ilden af Tornebusken, skal Stormen hvirvle det bort, hvad enten det er frisk eller i Brand.
Den retfærdige glæder sig, når han ser Hævn, hans Fødder skal vade i gudløses Blod;
11 Den retfærdige skal glæde sig, fordi han har set Hævnen; han skal to sine Trin i den ugudeliges Blod. Og Mennesker skulle sige: Den retfærdige har dog Frugt; der er dog en Gud, som dømmer paa Jorden.
Og Folk skal sige: "Den retfærdige får dog sin Løn, der er dog Guder, som dømmer på Jord!"
