< Salme 58 >

1 Til Sangmesteren; „fordærv ikke‟; af David; „et gyldent Smykke‟.
Til Sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En Miktam.
2 Mon I virkelig, ved at være stumme, tale Retfærdighed, dømme Retvished, I Menneskens Børn?
Er det virkelig Ret, I taler, I Guder, dømmer I Menneskens Børn retfærdigt?
3 Nej, I øve Uretfærdigheder i Hjertet; I veje eders Hænders Voldsdaad ud i Landet.
Nej, alle øver I Uret paa Jord, eders Hænder udvejer Vold.
4 De ugudelige ere affaldne fra Moders Liv af; de, som tale Løgn, fore vild fra Moders Skød.
Fra Moders Liv vanslægted de gudløse, fra Moders Skød for Løgnerne vild.
5 De have Gift lig en Slanges Gift; de ere som en døv Øgle, der stopper sit Øre,
Gift har de i sig som Slangen, den stumme Øgle, der døver sit Øre
6 at den ikke skal høre paa deres Røst, som besværge, paa Manerens, som er udlært til at mane.
og ikke vil høre paa Tæmmerens Røst, paa den kyndige Slangebesværger.
7 Gud! bryd deres Tænder i deres Mund; Herre! knus de unge Løvers Kindtænder!
Gud, bryd Tænderne i deres Mund, Ungløvernes Kindtænder knuse du, HERRE;
8 Lad dem henfly de som Vand, der løber bort; naar en skyder med sine Pile, da være disse som sløvede!
lad dem svinde som Vand, der synker, visne som nedtrampet Græs.
9 Lad dem være som en Snegl, der opløses, idet den gaar, som en Kvindes utidige Foster, som de, der ikke have set Solen.
Lad dem blive som Sneglen, opløst i Slim som et ufuldbaarent Foster, der aldrig saa Sol.
10 Førend eders Gryder kunne fornemme Ilden af Tornebusken, skal Stormen hvirvle det bort, hvad enten det er frisk eller i Brand.
Før eders Gryder mærker til Tjørnen, ja, midt i deres Livskraft river han dem bort i sin Vrede.
11 Den retfærdige skal glæde sig, fordi han har set Hævnen; han skal to sine Trin i den ugudeliges Blod. Og Mennesker skulle sige: Den retfærdige har dog Frugt; der er dog en Gud, som dømmer paa Jorden.
Den retfærdige glæder sig, naar han ser Hævn, hans Fødder skal vade i gudløses Blod; Og Folk skal sige: »Den retfærdige faar dog sin Løn, der er dog Guder, som dømmer paa Jord!«

< Salme 58 >