Salme 58

1 Til Sangmesteren; „fordærv ikke‟; af David; „et gyldent Smykke‟.

Zborovođi. Po napjevu “Ne pogubi!” Davidov. Miktam. Zar doista krojite pravdu, vi moćni, zar sudite pravo, sinovi ljudski?

2 Mon I virkelig, ved at være stumme, tale Retfærdighed, dømme Retvished, I Menneskens Børn?

Ne, već bezakonje smišljeno činite, po zemlji vam ruke dijele nepravde.

3 Nej, I øve Uretfærdigheder i Hjertet; I veje eders Hænders Voldsdaad ud i Landet.

Na krivu su putu bezbošci od krila majčina, na krivu su putu lašci od utrobe.

4 De ugudelige ere affaldne fra Moders Liv af; de, som tale Løgn, fore vild fra Moders Skød.

U njima je otrov kao u zmije, kao u ljutice što uši začepljuje

5 De have Gift lig en Slanges Gift; de ere som en døv Øgle, der stopper sit Øre,

da glas čarobnjakov ne čuje ni glas bajača vješta bajanju.

6 at den ikke skal høre paa deres Røst, som besværge, paa Manerens, som er udlært til at mane.

O Bože, polomi im zube u ustima; razbij, o Jahve, čeljusti lavićima!

7 Gud! bryd deres Tænder i deres Mund; Herre! knus de unge Løvers Kindtænder!

K'o vode što hitro otječu neka se razliju, k'o zgažena trava neka se osuše.

8 Lad dem henfly de som Vand, der løber bort; naar en skyder med sine Pile, da være disse som sløvede!

Nek' budu k'o puž koji se pužuć' rastoči, k'o pometnut plot nek' sunca ne vide.

9 Lad dem være som en Snegl, der opløses, idet den gaar, som en Kvindes utidige Foster, som de, der ikke have set Solen.

Prije nego vam kotlovi trnje osjete, dok je zeleno, neka ga vihor odnese.

10 Førend eders Gryder kunne fornemme Ilden af Tornebusken, skal Stormen hvirvle det bort, hvad enten det er frisk eller i Brand.

Radostan će biti pravednik kad ugleda odmazdu, noge će prati u krvi zlotvora.

11 Den retfærdige skal glæde sig, fordi han har set Hævnen; han skal to sine Trin i den ugudeliges Blod. Og Mennesker skulle sige: Den retfærdige har dog Frugt; der er dog en Gud, som dømmer paa Jorden.

I reći će ljudi: “Pravednik plod svoj ima! Još ima Boga da sudi na zemlji!”