Salme 57
1 Til Sangmesteren; „fordærv ikke‟; af David; „et gyldent Smykke‟; der han flyede fra Sauls Ansigt i Hulen.
[Psalm lal David, Tukun el Kaing lukel Saul in Luf se] Pakomutuk, O God, pakomutuk, Tuh nga tuku nu yurum in moulla. Ye lulin poum nga konauk misla Nwe ke pacl se paka lun ma koluk uh wanginla.
2 Gud! vær mig naadig, vær mig naadig; thi min Sjæl forlader sig paa dig, og under dine Vingers Skygge søger jeg Ly, indtil al Ulykken er gaaet over.
Nga pang nu sin God, El Su Fulatlana, Su ase mwe enenu luk nukewa.
3 Jeg vil raabe til Gud, den Højeste, til den Gud, som udfører min Sag.
El ac fah topukyu inkusrao me ac moliyula; El ac fah kutangulosla su akkeokyeyu. God El ac fah akkalemye nu sik lungse kawil ac oaru lal.
4 Han skal sende fra Himmelen og frelse mig; den, som vilde opsluge mig, haaner. (Sela) Gud skal sende sin Miskundhed og sin Sandhed.
Mwet lokoalok elos rauniyula. Elos oana lion su mongo mwet. Wihselos oana osra in fakfuk ac sukan pisr; Lohulos kosroh oana cutlass.
5 Min Sjæl er iblandt Løver, jeg maa ligge imellem dem, som sprude Ild, Menneskens Børn, hvis Tænder ere Spyd og Pile, og hvis Tunge er et skarpt Sværd.
O God, akkalemye fulat lom yen engyeng uh, Ac wolana lom fin faclu nufon.
6 Gud! ophøj dig over Himlene, din Ære være over al Jorden!
Mwet lokoalok luk elos oakiya sie mwe kwasrip in sruokyu; Fosrnga apinyula. Elos pukanak sie luf inkanek luk, Tusruktu elos sifacna putatyang nu loac.
7 De stillede Garn for mine Trin, min Sjæl nedbøjede sig; de grove en Grav for mit Ansigt, de faldt selv midt i den. (Sela)
Arulana pulaik insiuk, O God; Nga fah on ac kaksakin kom!
8 Gud! mit Hjerte er trøstigt, mit Hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lege paa Harpe.
Ngutalik, O ngunik! Ngutalik, harp ac lyre nutik! Nga ac fah okasak faht uh.
9 Vaagn op, min Ære! vaagn op, Psalter og Harpe! jeg vil vække Morgenrøden.
Nga fah sot kulo nu sum, O Leum, inmasrlon mutunfacl uh. Nga fah kaksakin kom inmasrlon mwet uh.
10 Herre! jeg vil takke dig iblandt Folkene; jeg vil lege paa Harpe for dig iblandt Folkestammer.
Lungse kawil lom sun inkusrao, Ac oaru lom sun pukunyeng uh.
11 Thi din Miskundhed er stor indtil Himlene og din Sandhed indtil Skyerne. Gud! ophøj dig over Himlene, din Ære være over al Jorden.
O God, akkalemye fulat lom yen engyeng uh, Ac wolana lom fin faclu nufon.
