Salme 57
1 Til Sangmesteren; „fordærv ikke”; af David; „et gyldent Smykke”; der han flyede fra Sauls Ansigt i Hulen.
Kaasiannak, O Dios, kaasiannak, ta agkamangak kenka agingga a malpas dagiti pakariribukak. Agtalinaedak iti sirok dagiti payakmo nga agpaay a salaknib agingga a malpas daytoy a pannakadadael.
2 Gud! vær mig naadig, vær mig naadig; thi min Sjæl forlader sig paa dig, og under dine Vingers Skygge søger jeg Ly, indtil al Ulykken er gaaet over.
Umasugakto kenka O Dios a Kangatoan, iti Dios, a mangted iti amin a kasapulak.
3 Jeg vil raabe til Gud, den Højeste, til den Gud, som udfører min Sag.
Manipud langit, sungbatannak ket isalakannak, inton babalawennak ti tao nga agtarigagay a mangalun-on kaniak; (Selah) ipaayto ti Dios kaniak ti kinapudno iti tulagna ken ti kinamatalekna.
4 Han skal sende fra Himmelen og frelse mig; den, som vilde opsluge mig, haaner. (Sela) Gud skal sende sin Miskundhed og sin Sandhed.
Kaduak dagiti leon; addaak kadagidiay nakasagana a mangalun-on kaniak. Addaak kadagiti tattao a kasla gayang ken pana dagiti ngipenda, ken natadem a kampilan dagiti dilada.
5 Min Sjæl er iblandt Løver, jeg maa ligge imellem dem, som sprude Ild, Menneskens Børn, hvis Tænder ere Spyd og Pile, og hvis Tunge er et skarpt Sværd.
Maitan-okka, O Dios, iti tangatang; maitag-ay koma ti dayagmo iti entero a daga.
6 Gud! ophøj dig over Himlene, din Ære være over al Jorden!
Nangipakatda iti iket nga agpaay kadagiti sakak; Nagtuokak. Nangkalida ti abut iti sangoanak. Natnagda a mismo iti tengnga daytoy! (Selah)
7 De stillede Garn for mine Trin, min Sjæl nedbøjede sig; de grove en Grav for mit Ansigt, de faldt selv midt i den. (Sela)
Natalged ti pusok, O Dios, natalged ti pusok; agkantaak, wen, agkantaak ti pagdaydayaw,
8 Gud! mit Hjerte er trøstigt, mit Hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lege paa Harpe.
Agriingka, O kararuak, agriingka, saltero ken arpa; riingek ti bannawag.
9 Vaagn op, min Ære! vaagn op, Psalter og Harpe! jeg vil vække Morgenrøden.
Agyamanak kenka, O Apo, kadagiti tattao; agkantaak kadagiti pagdaydayaw kenka kadagiti nasion.
10 Herre! jeg vil takke dig iblandt Folkene; jeg vil lege paa Harpe for dig iblandt Folkestammer.
Ta ti kinapudnom iti tulagmo ket naindaklan aggingga kadagiti langit, ken dumanon kadagiti tangatang ti kinamatalekmo.
11 Thi din Miskundhed er stor indtil Himlene og din Sandhed indtil Skyerne. Gud! ophøj dig over Himlene, din Ære være over al Jorden.
Maintan-okka, O Dios, iti tangatang; maitan-ok koma ti dayagmo iti entero a daga.
