Salme 57
1 Til Sangmesteren; „fordærv ikke‟; af David; „et gyldent Smykke‟; der han flyede fra Sauls Ansigt i Hulen.
Kathutkung: Devit, Sawl koehoi lungngoum dawk a yawng navah, a sak e la Na pahren haw, Oe Cathut, na pahren haw. Bangkongtetpawiteh, ka hringnae ni na kâuep. Hete yawthoenae heh a baw hoehroukrak na rathei tâhlip dawk ka kâhro han.
2 Gud! vær mig naadig, vær mig naadig; thi min Sjæl forlader sig paa dig, og under dine Vingers Skygge søger jeg Ly, indtil al Ulykken er gaaet over.
Lathueng Poung Cathut, bangpuengpa na kasakpouhkung, ka Cathut teh na kaw han.
3 Jeg vil raabe til Gud, den Højeste, til den Gud, som udfører min Sag.
Kalvan hoi a patoun vaiteh, na rungngang han, payawp hanlah kakâcainaw hah a yue han. (Selah)
4 Han skal sende fra Himmelen og frelse mig; den, som vilde opsluge mig, haaner. (Sela) Gud skal sende sin Miskundhed og sin Sandhed.
Cathut ni lungmanae hoi lawkkatang hah a patoun han. Ka hringnae heh sendek um doeh ao. Lungkhueknae hmai ka kang lahun e taminaw um vah ka i. Ahnimae hânaw teh tahroe hoi palanaw patetlah ao awh. Ahnimae lai hai kahran e tahloinaw patetlah ao awh.
5 Min Sjæl er iblandt Løver, jeg maa ligge imellem dem, som sprude Ild, Menneskens Børn, hvis Tænder ere Spyd og Pile, og hvis Tunge er et skarpt Sværd.
Oe Cathut, kalvannaw lathueng vah, pholen lah awm haw. Na bawilennae teh talai van pueng awm lawiseh.
6 Gud! ophøj dig over Himlene, din Ære være over al Jorden!
Ka khok hanlah, tamlawk a yangda awh teh, ka hringnae teh a tabut. Ka hmalah tangkom a tai awh. Hatei, a lungui vah amamouh letlang a bo awh. (Selah)
7 De stillede Garn for mine Trin, min Sjæl nedbøjede sig; de grove en Grav for mit Ansigt, de faldt selv midt i den. (Sela)
Ka lungthin teh a cak doeh, Oe Cathut, ka lungthin teh a cak doeh, pholennae hoi la ka sak han.
8 Gud! mit Hjerte er trøstigt, mit Hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lege paa Harpe.
Ka bawilennae kâhlaw haw, ratoung hoi tamawinaw kâhlaw awh haw. Kai ni teh kho ka dai khai han.
9 Vaagn op, min Ære! vaagn op, Psalter og Harpe! jeg vil vække Morgenrøden.
Oe BAWIPA, tamimaya koe na pholen han. Miphun pueng koe nang pholen hoi la ka sak han.
10 Herre! jeg vil takke dig iblandt Folkene; jeg vil lege paa Harpe for dig iblandt Folkestammer.
Bangkongtetpawiteh, na lungmanae ni kalvan a pha teh, na lawkkatang ni tâmai a pha.
11 Thi din Miskundhed er stor indtil Himlene og din Sandhed indtil Skyerne. Gud! ophøj dig over Himlene, din Ære være over al Jorden.
Oe Cathut, kalvan vah pholen lah awm naseh, na bawilennae teh talai van pueng awm lawiseh.
