Salme 57
1 Til Sangmesteren; „fordærv ikke”; af David; „et gyldent Smykke”; der han flyede fra Sauls Ansigt i Hulen.
Aka mawt ham Saul taeng lamloh lungko khuila a yong vaengkah David kah, “Phae Boeh “Laa Pathen aw kai n'rhen dae, kai n'rhen dae. Ka hinglu loh nang dongah ying tih talnah he a poeng hil, na phae hlip ah ka ying ni.
2 Gud! vær mig naadig, vær mig naadig; thi min Sjæl forlader sig paa dig, og under dine Vingers Skygge søger jeg Ly, indtil al Ulykken er gaaet over.
Kai ham hma aka khap Pathen te Sangkoek Khohni, Pathen la ka khue.
3 Jeg vil raabe til Gud, den Højeste, til den Gud, som udfører min Sag.
Vaan lamkah han tueih tih kai n'khang, kai aka hloem khaw a veet. (Selah) Pathen loh a sitlohnah neh a oltak te a tueih.
4 Han skal sende fra Himmelen og frelse mig; den, som vilde opsluge mig, haaner. (Sela) Gud skal sende sin Miskundhed og sin Sandhed.
Ka hinglu he hlang capa boeih aka hlawp, sathuengnu rhoek lakli ah ka yalh. A no khaw caai neh thaltang la om tih a lai te cunghang bangla haat.
5 Min Sjæl er iblandt Løver, jeg maa ligge imellem dem, som sprude Ild, Menneskens Børn, hvis Tænder ere Spyd og Pile, og hvis Tunge er et skarpt Sværd.
Pathen he vaan rhoek soah pomsang pai saeh. Namah kah thangpomnah loh diklai pum khuk thil saeh.
6 Gud! ophøj dig over Himlene, din Ære være over al Jorden!
Ka khokan ah lawk a tung uh tih ka hinglu loh duengyai sut. Kai hmai kah a vueh uh rhom khui ah cungku uh. (Selah)
7 De stillede Garn for mine Trin, min Sjæl nedbøjede sig; de grove en Grav for mit Ansigt, de faldt selv midt i den. (Sela)
Ka lungbuei cikngae ngawn Pathen aw. Ka lungbuei cikngae neh ka hlai vetih ka tingtoeng ni.
8 Gud! mit Hjerte er trøstigt, mit Hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lege paa Harpe.
Ka thangpomnah aw haenghang laeh. Thangpa neh rhotoeng haenghang laeh. Mincang ah haenghang pawn ni.
9 Vaagn op, min Ære! vaagn op, Psalter og Harpe! jeg vil vække Morgenrøden.
Ka Boeipa nang te pilnam rhoek taengah kan uem vetih, namtu rhoek taengah kan tingtoeng ni.
10 Herre! jeg vil takke dig iblandt Folkene; jeg vil lege paa Harpe for dig iblandt Folkestammer.
Na sitlohnah loh vaan duela, na uepomnah loh khomong khaw a puet.
11 Thi din Miskundhed er stor indtil Himlene og din Sandhed indtil Skyerne. Gud! ophøj dig over Himlene, din Ære være over al Jorden.
Pathen he vaan rhoek boeih soah pomsang pai saeh. Namah kah thangpomnah loh diklai pum khuk thil saeh.
