Salme 56
1 Til Sangmesteren; til „den stumme Due i det fjerne‟ af David; „et gyldent Smykke‟, der Filisterne havde grebet ham i Gath.
Ki he Takimuʻa ʻi he Sonatilemi-Lehokimi, ko e Saame mahuʻinga ʻa Tevita, ʻi he puke ia ʻe he kakai Filisitia ʻi Kata. Ke ke ʻaloʻofa kiate au, ʻE ʻOtua: he ʻoku fie folo hifo au ʻe he tangata; ʻoku ne tauʻi au ʻi he ʻaho kotoa, ʻo ne taʻomia au.
2 Gud! vær mig naadig; thi et Menneske søger at opsluge mig, Stridsmanden trænger mig den ganske Dag.
Ko e loto ʻo hoku ngaahi fili ʻi he ʻaho kotoa pē ke folo hifo au: he ʻoku tokolahi ʻakinautolu ʻoku tauʻi au, ʻE Fungani Māʻolunga.
3 Mine Fjender søge den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som i Hovmod stride imod mig.
ʻI he ʻaho ʻoku ou manavahē ai, te u falala kiate koe.
4 Paa den Dag, jeg frygter, forlader jeg mig paa dig.
Te u fakamālō ki he ʻOtua ʻi heʻene folofola; ʻoku ou falala ki he ʻOtua; ʻe ʻikai te u manavahē ki he meʻa ʻe faʻa fai ʻe he kakai kiate au.
5 I Gud vil jeg prise hans Ord; jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad kan Kød gøre mig?
ʻOku nau fakakehe ʻeku ngaahi lea ʻi he ʻaho kotoa pē: ko ʻenau fakakaukau kotoa pē ke u kovi ai au.
6 Den ganske Dag fordreje de mine Ord; alle deres Tanker ere imod mig til det onde.
ʻOku nau fakataha ʻakinautolu, ʻoku nau fakafufū ʻakinautolu, ʻoku nau vakai hoku ʻaluʻanga, ʻi heʻenau holi ki heʻeku moʻui.
7 De holde sig sammen, de skjule sig, de tage Vare paa mine Fodspor, ligesom de have tragtet efter mit Liv.
Te nau hao koā ʻi heʻenau hia? ʻE ʻOtua, ke ke lī ki lalo ʻae kakai ʻi he houhau.
8 Skulde de undkomme ved deres Uretfærdighed? Gud! nedstød disse Folk i Vrede!
ʻOku ke lau ʻa ʻeku ʻalu fano pē: ke ke ʻutu hoku ngaahi loʻimata ki hoʻo hina: ʻikai ʻoku nau tuʻu ʻi hoʻo tohi?
9 Du har talt mine Landflygtighedsdage; gem mine Taarer i din Flaske; staa de ikke i din Bog?
ʻO kau ka tangi kiate koe, ʻe foki kimui ai ʻa hoku ngaahi fili: ʻoku ou ʻilo ʻae meʻa ni; he ʻoku ʻiate au ʻae ʻOtua.
10 Da skulle mine Fjender vende tilbage paa den Dag, jeg raaber; dette ved jeg, at du er min Gud.
Te u fakamālō ki he ʻOtua ʻi heʻene folofola: te u fakamālō kia Sihova ʻi heʻene folofola.
11 I Gud vil jeg prise Ordet; i Herren vil jeg prise Ordet.
Kuo u falala ki he ʻOtua: ʻe ʻikai te u manavahē ki ha meʻa ʻe faʻa fai ʻe he tangata kiate au.
12 Jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad skulde et Menneske gøre mig?
ʻE ʻOtua, ʻoku ʻiate au hoʻo ngaahi fuakava: te u ʻatu ʻae fakamālō kiate koe,
13 Gud! Løfter til dig hvile paa mig, med Taksigelse vil jeg betale dig. Thi du friede min Sjæl fra Døden, ja, mine Fødder fra Fald, at jeg skal vandre for Guds Ansigt i de levendes Lys.
He kuo ke fakamoʻui hoku laumālie mei he mate: pea ʻikai te ke fakahaofi hoku vaʻe mei he hinga, koeʻuhi ke u ʻeveʻeva ʻi he ʻao ʻoe ʻOtua ʻi he maama ʻoe kakai moʻui?
