Salme 56
1 Til Sangmesteren; til „den stumme Due i det fjerne‟ af David; „et gyldent Smykke‟, der Filisterne havde grebet ham i Gath.
Al Vencedor: sobre la paloma silenciosa en paraje muy distante. Mictam de David, cuando los filisteos le prendieron en Gat. Ten misericordia de mí, oh Dios, porque me devoraría el hombre; me oprime combatiéndome cada día.
2 Gud! vær mig naadig; thi et Menneske søger at opsluge mig, Stridsmanden trænger mig den ganske Dag.
Me devoran mis enemigos cada día; porque muchos son los que pelean contra mí, oh Altísimo.
3 Mine Fjender søge den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som i Hovmod stride imod mig.
El día temo, mas yo en ti confío.
4 Paa den Dag, jeg frygter, forlader jeg mig paa dig.
En Dios alabaré su palabra; en Dios he confiado, no temeré lo que la carne me hiciere.
5 I Gud vil jeg prise hans Ord; jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad kan Kød gøre mig?
Todos los días me contristan mis negocios; contra mí son todos sus pensamientos para mal.
6 Den ganske Dag fordreje de mine Ord; alle deres Tanker ere imod mig til det onde.
Se reúnen, se esconden, miran ellos atentamente mis pisadas, esperando mi alma.
7 De holde sig sammen, de skjule sig, de tage Vare paa mine Fodspor, ligesom de have tragtet efter mit Liv.
¿Escaparán ellos por la iniquidad? Oh Dios, derriba los pueblos con tu furor.
8 Skulde de undkomme ved deres Uretfærdighed? Gud! nedstød disse Folk i Vrede!
Mis huidas has contado tú; pon mis lágrimas en tu odre, ciertamente en tu libro.
9 Du har talt mine Landflygtighedsdage; gem mine Taarer i din Flaske; staa de ikke i din Bog?
Entonces serán vueltos atrás mis enemigos el día que yo clamare a ti; en esto conozco que Dios es por mí.
10 Da skulle mine Fjender vende tilbage paa den Dag, jeg raaber; dette ved jeg, at du er min Gud.
En Dios alabaré su palabra; en el SEÑOR alabaré su palabra.
11 I Gud vil jeg prise Ordet; i Herren vil jeg prise Ordet.
En Dios he confiado; no temeré lo que el hombre me pueda hacer.
12 Jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad skulde et Menneske gøre mig?
Sobre mí, oh Dios, están tus promesas; te tributaré alabanzas.
13 Gud! Løfter til dig hvile paa mig, med Taksigelse vil jeg betale dig. Thi du friede min Sjæl fra Døden, ja, mine Fødder fra Fald, at jeg skal vandre for Guds Ansigt i de levendes Lys.
Porque has librado mi vida de la muerte, ciertamente mis pies de caída, para que ande delante de Dios en la luz de los que viven.
