Salme 56

1 Til Sangmesteren; til „den stumme Due i det fjerne‟ af David; „et gyldent Smykke‟, der Filisterne havde grebet ham i Gath.

Oh ʼElohim, ten compasión de mí, Porque el hombre me pisotea, me devora, Me oprime y me combate todo el día.

2 Gud! vær mig naadig; thi et Menneske søger at opsluge mig, Stridsmanden trænger mig den ganske Dag.

Los que me asaltan me pisotean todo el día, Porque son muchos los que con soberbia pelean contra mí.

3 Mine Fjender søge den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som i Hovmod stride imod mig.

El día cuando temo, confío en Ti.

4 Paa den Dag, jeg frygter, forlader jeg mig paa dig.

En ʼElohim, la Palabra de Quien alabo, En ʼElohim confío, no temeré. ¿Qué puede hacerme el hombre?

5 I Gud vil jeg prise hans Ord; jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad kan Kød gøre mig?

Todo el día pervierten mis palabras. Contra mí son todos sus pensamientos para mal.

6 Den ganske Dag fordreje de mine Ord; alle deres Tanker ere imod mig til det onde.

Conspiran, acechan, observan atentamente mis pasos en acecho de mi vida.

7 De holde sig sammen, de skjule sig, de tage Vare paa mine Fodspor, ligesom de have tragtet efter mit Liv.

Pésalos a causa de su perversidad. Con furia derriba los pueblos, oh ʼElohim.

8 Skulde de undkomme ved deres Uretfærdighed? Gud! nedstød disse Folk i Vrede!

Tomaste en cuenta mis huidas. Coloca mis lágrimas en tu botella. ¿No están ellas en tu rollo?

9 Du har talt mine Landflygtighedsdage; gem mine Taarer i din Flaske; staa de ikke i din Bog?

El día cuando yo te invoque retrocederán mis enemigos. Esto sé porque ʼElohim está a mi favor.

10 Da skulle mine Fjender vende tilbage paa den Dag, jeg raaber; dette ved jeg, at du er min Gud.

Oh ʼElohim, tu Palabra alabo, Oh Yavé, tu Palabra alabo.

11 I Gud vil jeg prise Ordet; i Herren vil jeg prise Ordet.

En ʼElohim confié, no temeré. ¿Qué puede hacerme el hombre?

12 Jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad skulde et Menneske gøre mig?

Oh ʼElohim, sobre mí están los votos. Te pagaré ofrendas de acción de gracias,

13 Gud! Løfter til dig hvile paa mig, med Taksigelse vil jeg betale dig. Thi du friede min Sjæl fra Døden, ja, mine Fødder fra Fald, at jeg skal vandre for Guds Ansigt i de levendes Lys.

Porque libraste mi vida de la muerte Y mis pies de tropezar, Para que ande delante de ʼElohim En la luz de los que viven.