Salme 56

1 Til Sangmesteren; til „den stumme Due i det fjerne‟ af David; „et gyldent Smykke‟, der Filisterne havde grebet ham i Gath.

Al maestro de coro. Por el tono “Paloma silenciosa de la lejanía”. De David. Miktam. Cuando lo prendieron los filisteos en Qat. Apiádate de mí, oh Dios, porque el hombre me pisotea, me oprime con su ataque incesante.

2 Gud! vær mig naadig; thi et Menneske søger at opsluge mig, Stridsmanden trænger mig den ganske Dag.

Todo el día tratan mis enemigos de devorarme, y son muchos los que me combaten... Oh Altísimo,

3 Mine Fjender søge den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som i Hovmod stride imod mig.

el día en que me invada el temor, confiaré en Ti.

4 Paa den Dag, jeg frygter, forlader jeg mig paa dig.

Me gloriaré en la promesa de Dios, confiado en Dios no temo. ¿Qué podrá contra mí un hombre de carne?

5 I Gud vil jeg prise hans Ord; jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad kan Kød gøre mig?

Siempre toman a mal mis palabras, todos sus pensamientos son para mi daño.

6 Den ganske Dag fordreje de mine Ord; alle deres Tanker ere imod mig til det onde.

Se conjuran, ponen asechanzas, observan mis pasos, buscando cómo quitarme la vida.

7 De holde sig sammen, de skjule sig, de tage Vare paa mine Fodspor, ligesom de have tragtet efter mit Liv.

Devuélveles otro tanto por su iniquidad; oh Dios, abate los pueblos en tu ira.

8 Skulde de undkomme ved deres Uretfærdighed? Gud! nedstød disse Folk i Vrede!

Tú cuentas los pasos de mi vida errante; recoges mis lágrimas en tu redoma. ¿No están acaso escritos en tu libro?

9 Du har talt mine Landflygtighedsdage; gem mine Taarer i din Flaske; staa de ikke i din Bog?

Así pues mis enemigos retrocederán; cada vez que apelo a Ti conozco que Dios está conmigo.

10 Da skulle mine Fjender vende tilbage paa den Dag, jeg raaber; dette ved jeg, at du er min Gud.

Me gloriaré en la promesa de Dios,

11 I Gud vil jeg prise Ordet; i Herren vil jeg prise Ordet.

confiado en Dios no temo. ¿Qué podrá contra mí un hombre de carne?

12 Jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad skulde et Menneske gøre mig?

Te debo, oh Dios, los votos que te hice; te ofreceré sacrificios de alabanza.

13 Gud! Løfter til dig hvile paa mig, med Taksigelse vil jeg betale dig. Thi du friede min Sjæl fra Døden, ja, mine Fødder fra Fald, at jeg skal vandre for Guds Ansigt i de levendes Lys.

Pues Tú has librado mi vida de la muerte, y mis pies de la caída, para que ande yo ante la faz de Dios en la luz de los vivientes.