< Salme 56 >
1 Til Sangmesteren; til „den stumme Due i det fjerne‟ af David; „et gyldent Smykke‟, der Filisterne havde grebet ham i Gath.
Thaburi ya Daudi Wee Ngai, njiguĩra tha, nĩgũkorwo andũ nĩmaingatanĩte na niĩ mũno; mũthenya wothe mendaga o gũũtharĩkĩra.
2 Gud! vær mig naadig; thi et Menneske søger at opsluge mig, Stridsmanden trænger mig den ganske Dag.
Andũ arĩa manjambagia maingatanaga na niĩ mũthenya wothe; aingĩ nĩ arĩa maraatharĩkĩra na mwĩtĩĩo.
3 Mine Fjender søge den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som i Hovmod stride imod mig.
Rĩrĩa ndetigĩra-rĩ, nĩwe ndĩrĩhokaga.
4 Paa den Dag, jeg frygter, forlader jeg mig paa dig.
Nĩ ũndũ wa hinya wa Ngai, nĩndĩrĩgoocaga kiugo gĩake, ndĩhokete o Ngai; ndingĩĩtigĩra. Mũndũ ũrĩ na mwĩrĩ angĩnjĩka atĩa?
5 I Gud vil jeg prise hans Ord; jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad kan Kød gøre mig?
Mũthenya wothe matindaga makĩogomia ciugo ciakwa; hĩndĩ ciothe mathugundaga kũnjĩka ũũru.
6 Den ganske Dag fordreje de mine Ord; alle deres Tanker ere imod mig til det onde.
Manjiiragĩra na makanjoheria, na makarĩithania na mĩthiĩre yakwa, makĩenda kũnjũraga.
7 De holde sig sammen, de skjule sig, de tage Vare paa mine Fodspor, ligesom de have tragtet efter mit Liv.
Wee Ngai, ndũkareke mahonoke o na atĩa; ngʼaũrania ndũrĩrĩ na marakara maku.
8 Skulde de undkomme ved deres Uretfærdighed? Gud! nedstød disse Folk i Vrede!
Andĩka ũhoro wa gũcakaya gwakwa; maithori makwa mekĩre cuba-inĩ yaku, githĩ matirĩ maandĩko-inĩ maku?
9 Du har talt mine Landflygtighedsdage; gem mine Taarer i din Flaske; staa de ikke i din Bog?
Rĩrĩa ngaakaya ndeithio thũ ciakwa nĩikahũndũka. Ũndũ ũcio nĩũgatũma menye atĩ Ngai arĩ hamwe na niĩ.
10 Da skulle mine Fjender vende tilbage paa den Dag, jeg raaber; dette ved jeg, at du er min Gud.
Nĩ ũndũ wa hinya wa Ngai, ũrĩa ngoocaga kiugo gĩake, nĩ ũndũ wa hinya wa Jehova, ũrĩa ngoocaga kiugo gĩake,
11 I Gud vil jeg prise Ordet; i Herren vil jeg prise Ordet.
ndĩhokete o Ngai; ndingĩĩtigĩra. Mũndũ-rĩ, angĩnjĩka atĩa?
12 Jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad skulde et Menneske gøre mig?
Wee Ngai, mĩĩhĩtwa ĩrĩa ndĩĩhĩtĩte ndĩ o nayo, nĩndĩrĩkũrutagĩra maruta ma gũgũcookeria ngaatho.
13 Gud! Løfter til dig hvile paa mig, med Taksigelse vil jeg betale dig. Thi du friede min Sjæl fra Døden, ja, mine Fødder fra Fald, at jeg skal vandre for Guds Ansigt i de levendes Lys.
Nĩgũkorwo nĩũũhonoketie kuuma gĩkuũ-inĩ, na ũkagirĩrĩria magũrũ makwa kũhĩngwo, nĩguo thiiage mbere ya Ngai ngĩonaga ũtheri ũrĩa wonagwo nĩ arĩa marĩ muoyo.