Salme 56

1 Til Sangmesteren; til „den stumme Due i det fjerne‟ af David; „et gyldent Smykke‟, der Filisterne havde grebet ham i Gath.

To the Chief Musician. Upon "The Dove of God from the distant Sea." David’s. A precious Psalm. When the Philistines seized him in Gath. Show me favour, O God, For weak man hath panted for me, All the day, a fighter oppresseth me:

2 Gud! vær mig naadig; thi et Menneske søger at opsluge mig, Stridsmanden trænger mig den ganske Dag.

Mine adversaries have panted all the day, For, many, are fighting with me, loftily.

3 Mine Fjender søge den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som i Hovmod stride imod mig.

What day I am afraid, I, unto thee will direct my confidence.

4 Paa den Dag, jeg frygter, forlader jeg mig paa dig.

In God, I will praise his cause, —In God, have I trusted, I will not fear, What can flesh do unto me?

5 I Gud vil jeg prise hans Ord; jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad kan Kød gøre mig?

All the day, they wrest, my words, Against me, all their devices are for mischief;

6 Den ganske Dag fordreje de mine Ord; alle deres Tanker ere imod mig til det onde.

They stir up strife—they lie hid, They, mark my steps, —Seeing they have waited for my life.

7 De holde sig sammen, de skjule sig, de tage Vare paa mine Fodspor, ligesom de have tragtet efter mit Liv.

Because of iniquity, recompense thou them, —In anger, bring thou down, the peoples, O God.

8 Skulde de undkomme ved deres Uretfærdighed? Gud! nedstød disse Folk i Vrede!

My wandering, hast, thou, recorded, —Put thou my tears in thy bottle, Are they not in thy record?

9 Du har talt mine Landflygtighedsdage; gem mine Taarer i din Flaske; staa de ikke i din Bog?

Then, shall my foes turn back, in the day I cry, This, I know, for God is mine!

10 Da skulle mine Fjender vende tilbage paa den Dag, jeg raaber; dette ved jeg, at du er min Gud.

In God, will I praise with good cause: In Yahweh, will I praise with good cause;

11 I Gud vil jeg prise Ordet; i Herren vil jeg prise Ordet.

In God, have I trusted, I will not fear, What can a son of earth do unto me!

12 Jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad skulde et Menneske gøre mig?

Upon me, O God, are thy vows, I will pay back praises unto thee.

13 Gud! Løfter til dig hvile paa mig, med Taksigelse vil jeg betale dig. Thi du friede min Sjæl fra Døden, ja, mine Fødder fra Fald, at jeg skal vandre for Guds Ansigt i de levendes Lys.

For thou hast rescued my soul from death, Wilt thou not [rescue] my feet from stumbling? That I may walk to and fro, before God, In the light of life.