Salme 56

1 Til Sangmesteren; til „den stumme Due i det fjerne‟ af David; „et gyldent Smykke‟, der Filisterne havde grebet ham i Gath.

TO THE OVERSEER. [SET] ON “A SILENT DOVE FAR OFF.” A MIKTAM OF DAVID, IN THE PHILISTINES’ TAKING HOLD OF HIM IN GATH. Favor me, O God, for man swallowed me up, All the day fighting he oppresses me,

2 Gud! vær mig naadig; thi et Menneske søger at opsluge mig, Stridsmanden trænger mig den ganske Dag.

My enemies have swallowed up all the day, For many [are] fighting against me, O Most High,

3 Mine Fjender søge den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som i Hovmod stride imod mig.

[In] the day I am afraid I am confident toward You.

4 Paa den Dag, jeg frygter, forlader jeg mig paa dig.

In God I praise His word, in God I have trusted, I do not fear what flesh does to me.

5 I Gud vil jeg prise hans Ord; jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad kan Kød gøre mig?

All the day they wrest my words, All their thoughts [are] for evil concerning me,

6 Den ganske Dag fordreje de mine Ord; alle deres Tanker ere imod mig til det onde.

They assemble, they hide, they watch my heels, When they have expected my soul.

7 De holde sig sammen, de skjule sig, de tage Vare paa mine Fodspor, ligesom de have tragtet efter mit Liv.

They escape by iniquity, In anger put down the peoples, O God.

8 Skulde de undkomme ved deres Uretfærdighed? Gud! nedstød disse Folk i Vrede!

You have counted my wandering, You place my tear in Your bottle, Are they not in Your scroll?

9 Du har talt mine Landflygtighedsdage; gem mine Taarer i din Flaske; staa de ikke i din Bog?

Then turn back my enemies in the day I call. This I have known, that God [is] for me.

10 Da skulle mine Fjender vende tilbage paa den Dag, jeg raaber; dette ved jeg, at du er min Gud.

In God I praise the word, In YHWH I praise the word.

11 I Gud vil jeg prise Ordet; i Herren vil jeg prise Ordet.

In God I trusted, I do not fear what man does to me,

12 Jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad skulde et Menneske gøre mig?

On me, O God, [are] Your vows, I repay thank-offerings to You.

13 Gud! Løfter til dig hvile paa mig, med Taksigelse vil jeg betale dig. Thi du friede min Sjæl fra Døden, ja, mine Fødder fra Fald, at jeg skal vandre for Guds Ansigt i de levendes Lys.

For You have delivered my soul from death, Do You not [keep] my feet from falling? To habitually walk before God in the light of the living!