Salme 56

1 Til Sangmesteren; til „den stumme Due i det fjerne‟ af David; „et gyldent Smykke‟, der Filisterne havde grebet ham i Gath.

To the chief Musician upon Jonath-elem-rechokim, Michtam of David, when the Philistines took him in Gath. Be merciful unto me, O God: for man would swallow me up; he fighting daily oppresseth me.

2 Gud! vær mig naadig; thi et Menneske søger at opsluge mig, Stridsmanden trænger mig den ganske Dag.

Mine enemies would daily swallow [me] up: for [they be] many that fight against me, O thou most High.

3 Mine Fjender søge den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som i Hovmod stride imod mig.

What time I am afraid, I will trust in thee.

4 Paa den Dag, jeg frygter, forlader jeg mig paa dig.

In God I will praise his word, in God I have put my trust; I will not fear what flesh can do unto me.

5 I Gud vil jeg prise hans Ord; jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad kan Kød gøre mig?

Every day they wrest my words: all their thoughts [are] against me for evil.

6 Den ganske Dag fordreje de mine Ord; alle deres Tanker ere imod mig til det onde.

They gather themselves together, they hide themselves, they mark my steps, when they wait for my soul.

7 De holde sig sammen, de skjule sig, de tage Vare paa mine Fodspor, ligesom de have tragtet efter mit Liv.

Shall they escape by iniquity? in [thine] anger cast down the people, O God.

8 Skulde de undkomme ved deres Uretfærdighed? Gud! nedstød disse Folk i Vrede!

Thou tellest my wanderings: put thou my tears into thy bottle: [are they] not in thy book?

9 Du har talt mine Landflygtighedsdage; gem mine Taarer i din Flaske; staa de ikke i din Bog?

When I cry [unto thee], then shall mine enemies turn back: this I know; for God [is] for me.

10 Da skulle mine Fjender vende tilbage paa den Dag, jeg raaber; dette ved jeg, at du er min Gud.

In God will I praise [his] word: in the LORD will I praise [his] word.

11 I Gud vil jeg prise Ordet; i Herren vil jeg prise Ordet.

In God have I put my trust: I will not be afraid what man can do unto me.

12 Jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad skulde et Menneske gøre mig?

Thy vows [are] upon me, O God: I will render praises unto thee.

13 Gud! Løfter til dig hvile paa mig, med Taksigelse vil jeg betale dig. Thi du friede min Sjæl fra Døden, ja, mine Fødder fra Fald, at jeg skal vandre for Guds Ansigt i de levendes Lys.

For thou hast delivered my soul from death: [wilt] not [thou deliver] my feet from falling, that I may walk before God in the light of the living?