Salme 56

1 Til Sangmesteren; til „den stumme Due i det fjerne‟ af David; „et gyldent Smykke‟, der Filisterne havde grebet ham i Gath.

To the chief Musician. On Jonathelem-rechokim. Of David. Michtam; when the Philistines took him in Gath. Be gracious unto me, O God; for man would swallow me up: all the day long fighting he oppresseth me.

2 Gud! vær mig naadig; thi et Menneske søger at opsluge mig, Stridsmanden trænger mig den ganske Dag.

Mine enemies would swallow [me] up all the day long; for they are many that fight against me haughtily.

3 Mine Fjender søge den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som i Hovmod stride imod mig.

In the day that I am afraid, I will confide in thee.

4 Paa den Dag, jeg frygter, forlader jeg mig paa dig.

In God will I praise his word, in God I put my confidence: I will not fear; what can flesh do unto me?

5 I Gud vil jeg prise hans Ord; jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad kan Kød gøre mig?

All the day long they wrest my words; all their thoughts are against me for evil.

6 Den ganske Dag fordreje de mine Ord; alle deres Tanker ere imod mig til det onde.

They gather themselves together, they hide themselves; they mark my steps, because they wait for my soul.

7 De holde sig sammen, de skjule sig, de tage Vare paa mine Fodspor, ligesom de have tragtet efter mit Liv.

Shall they escape by iniquity? In anger cast down the peoples, O God.

8 Skulde de undkomme ved deres Uretfærdighed? Gud! nedstød disse Folk i Vrede!

Thou countest my wanderings; put my tears into thy bottle: are they not in thy book?

9 Du har talt mine Landflygtighedsdage; gem mine Taarer i din Flaske; staa de ikke i din Bog?

Then shall mine enemies return backward in the day when I call: this I know, for God is for me.

10 Da skulle mine Fjender vende tilbage paa den Dag, jeg raaber; dette ved jeg, at du er min Gud.

In God will I praise [his] word; in Jehovah will I praise [his] word.

11 I Gud vil jeg prise Ordet; i Herren vil jeg prise Ordet.

In God have I put my confidence: I will not fear; what can man do unto me?

12 Jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad skulde et Menneske gøre mig?

Thy vows are upon me, O God: I will render thanks unto thee.

13 Gud! Løfter til dig hvile paa mig, med Taksigelse vil jeg betale dig. Thi du friede min Sjæl fra Døden, ja, mine Fødder fra Fald, at jeg skal vandre for Guds Ansigt i de levendes Lys.

For thou hast delivered my soul from death; [wilt thou] not [keep] my feet from falling, that I may walk before God in the light of the living?