Salme 56

1 Til Sangmesteren; til „den stumme Due i det fjerne‟ af David; „et gyldent Smykke‟, der Filisterne havde grebet ham i Gath.

For the choirmaster. To the tune of “A Dove on Distant Oaks.” A Miktam of David, when the Philistines seized him in Gath. Be merciful to me, O God, for men are hounding me; all day they press their attack.

2 Gud! vær mig naadig; thi et Menneske søger at opsluge mig, Stridsmanden trænger mig den ganske Dag.

My enemies pursue me all day long, for many proudly assail me.

3 Mine Fjender søge den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som i Hovmod stride imod mig.

When I am afraid, I put my trust in You.

4 Paa den Dag, jeg frygter, forlader jeg mig paa dig.

In God, whose word I praise— in God I trust. I will not be afraid. What can man do to me?

5 I Gud vil jeg prise hans Ord; jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad kan Kød gøre mig?

All day long they twist my words; all their thoughts are on my demise.

6 Den ganske Dag fordreje de mine Ord; alle deres Tanker ere imod mig til det onde.

They conspire, they lurk, they watch my steps while they wait to take my life.

7 De holde sig sammen, de skjule sig, de tage Vare paa mine Fodspor, ligesom de have tragtet efter mit Liv.

In spite of such sin, will they escape? In Your anger, O God, cast down the nations.

8 Skulde de undkomme ved deres Uretfærdighed? Gud! nedstød disse Folk i Vrede!

You have taken account of my wanderings. Put my tears in Your bottle— are they not in Your book?

9 Du har talt mine Landflygtighedsdage; gem mine Taarer i din Flaske; staa de ikke i din Bog?

Then my enemies will retreat on the day I cry for help. By this I will know that God is on my side.

10 Da skulle mine Fjender vende tilbage paa den Dag, jeg raaber; dette ved jeg, at du er min Gud.

In God, whose word I praise, in the LORD, whose word I praise,

11 I Gud vil jeg prise Ordet; i Herren vil jeg prise Ordet.

in God I trust; I will not be afraid. What can man do to me?

12 Jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad skulde et Menneske gøre mig?

Your vows are upon me, O God; I will render thank offerings to You.

13 Gud! Løfter til dig hvile paa mig, med Taksigelse vil jeg betale dig. Thi du friede min Sjæl fra Døden, ja, mine Fødder fra Fald, at jeg skal vandre for Guds Ansigt i de levendes Lys.

For You have delivered my soul from death, and my feet from stumbling, that I may walk before God in the light of life.