Salme 56

1 Til Sangmesteren; til „den stumme Due i det fjerne‟ af David; „et gyldent Smykke‟, der Filisterne havde grebet ham i Gath.

Zborovođi. Prema napjevu “Golubica nijema u daljini”. Davidov. Miktam. Kad su ga u Gatu uhitili Filistejci. Smiluj mi se, moj Bože, jer me dušmanin hoće zgaziti, napadač me moj neprestano tlači.

2 Gud! vær mig naadig; thi et Menneske søger at opsluge mig, Stridsmanden trænger mig den ganske Dag.

Dušmani moji nasrću na me povazdan, mnogo ih je koji se na me obaraju. Svevišnji,

3 Mine Fjender søge den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som i Hovmod stride imod mig.

kad me strah spopadne, u te ću se uzdati.

4 Paa den Dag, jeg frygter, forlader jeg mig paa dig.

Božje obećanje slavim, u Boga ja se uzdam i neću se bojati: što mi može učiniti smrtnik?

5 I Gud vil jeg prise hans Ord; jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad kan Kød gøre mig?

Od jutra do večeri obružuju me, svi naumi njihovi meni su na zlo.

6 Den ganske Dag fordreje de mine Ord; alle deres Tanker ere imod mig til det onde.

Sastaju se i vrebaju, paze mi na korake, o glavi mi rade.

7 De holde sig sammen, de skjule sig, de tage Vare paa mine Fodspor, ligesom de have tragtet efter mit Liv.

Plati im prema bezakonju, u gnjevu, o Bože, obori pogane!

8 Skulde de undkomme ved deres Uretfærdighed? Gud! nedstød disse Folk i Vrede!

Ti izbroji dane mog progonstva, sabrao si suze moje u mijehu svom. Nije li sve zapisano u knjizi tvojoj?

9 Du har talt mine Landflygtighedsdage; gem mine Taarer i din Flaske; staa de ikke i din Bog?

Moji će dušmani uzmaknuti čim te zazovem. Ovo sigurno znam: Bog je za mene!

10 Da skulle mine Fjender vende tilbage paa den Dag, jeg raaber; dette ved jeg, at du er min Gud.

Božje obećanje slavim,

11 I Gud vil jeg prise Ordet; i Herren vil jeg prise Ordet.

u Jahvu se uzdam i neću se bojati: što mi može učiniti čovjek?

12 Jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad skulde et Menneske gøre mig?

Vežu me zavjeti koje učinih tebi, o Bože: prinijet ću ti žrtve zahvalne

13 Gud! Løfter til dig hvile paa mig, med Taksigelse vil jeg betale dig. Thi du friede min Sjæl fra Døden, ja, mine Fødder fra Fald, at jeg skal vandre for Guds Ansigt i de levendes Lys.

jer si mi dušu od smrti spasio. Ti si očuvao noge moje od pada, da pred Bogom hodim u svjetlosti živih.