< Salme 56 >
1 Til Sangmesteren; til „den stumme Due i det fjerne‟ af David; „et gyldent Smykke‟, der Filisterne havde grebet ham i Gath.
Kathutkung: Devit, Devit teh Gath kho vah, Filistin kut dawk a pha nah a sak e la Oe Cathut, kai na pahren haw. Taminaw ni padoun hanelah hnintangkuem na tuk teh, na rektap awh.
2 Gud! vær mig naadig; thi et Menneske søger at opsluge mig, Stridsmanden trænger mig den ganske Dag.
Ka tarannaw ni hnintangkuem na kaven awh. Oe Lathueng Poung, na ka tarannaw teh apap poung.
3 Mine Fjender søge den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som i Hovmod stride imod mig.
Ka lung a puen toteh, nang na kâuep han.
4 Paa den Dag, jeg frygter, forlader jeg mig paa dig.
Cathut dawk (a lawk ka pholen han), Cathut ka kâuep dawkvah, taki han awm hoeh. Tami ni kai dawk bangmouh a sak thai han.
5 I Gud vil jeg prise hans Ord; jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad kan Kød gøre mig?
Ahnimouh teh kaie lawk hah hnintangkuem alouklah a pouk awh. Kai dawk kahawihoehe pouknae dueng doeh a pouk awh.
6 Den ganske Dag fordreje de mine Ord; alle deres Tanker ere imod mig til det onde.
Kai thei hanelah a kâcai awh teh, cungtalah a kamkhueng awh teh, ka khokhnuk hah mitnout a ta awh.
7 De holde sig sammen, de skjule sig, de tage Vare paa mine Fodspor, ligesom de have tragtet efter mit Liv.
Ahnimouh teh a payonnae dawk hoi a hlout awh han namaw. Oe Cathut, na lungkhuek nateh, ahnimanaw hah koung pâlei haw.
8 Skulde de undkomme ved deres Uretfærdighed? Gud! nedstød disse Folk i Vrede!
Ka kâvanae hah na touk teh, tuium dawk ka mitphi hah na ta. Na cauk dawk ao nahoehmaw.
9 Du har talt mine Landflygtighedsdage; gem mine Taarer i din Flaske; staa de ikke i din Bog?
Nang koe ka hram toteh, ka tarannaw koung a yawng awh han. Hetheh ka panue. Bangkongtetpawiteh, Cathut teh kaie doeh.
10 Da skulle mine Fjender vende tilbage paa den Dag, jeg raaber; dette ved jeg, at du er min Gud.
Cathut dawk (a lawk hah ka pholen han), BAWIPA dawk (a lawk hah ka pholen han).
11 I Gud vil jeg prise Ordet; i Herren vil jeg prise Ordet.
Cathut ka kâuep dawkvah, ka taket mahoeh. Tami ni kai dawk bangmouh a sak thai han.
12 Jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad skulde et Menneske gøre mig?
Oe Cathut, nang koe ka lawkkamnae ni na katek teh, nang koevah, pholennae ka dei han.
13 Gud! Løfter til dig hvile paa mig, med Taksigelse vil jeg betale dig. Thi du friede min Sjæl fra Døden, ja, mine Fødder fra Fald, at jeg skal vandre for Guds Ansigt i de levendes Lys.
Bangkongtetpawiteh, ka hringnae heh duenae thung hoi na rungngang. Kahringnaw e angnae rahim vah, Cathut hmalah ka pai thai na han, ka khok kamthui hoeh nahan, na rungngang toe nahoehmaw.