Salme 55

1 Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Undervisning af David. Gud! vend Øren til min Bøn og skjul dig ikke for min ydmyge Begæring.

Til sangmesteren; med strengelek; en læresalme av David. Vend øret, Gud, til min bønn, og skjul dig ikke for min inderlige begjæring!

2 Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg vil overlade mig til min Klage og hyle

Gi akt på mig og svar mig! Mine sorgfylte tanker farer hit og dit, og jeg må stønne,

3 over Fjendens Røst, over den ugudeliges Undertrykkelse; thi de vælte Uret paa mig og hade mig i Vrede.

for fiendens røst, for den ugudeliges undertrykkelse; for de velter elendighet over mig, og i vrede forfølger de mig.

4 Mit Hjerte er bange inden i mig, og Dødens Rædsler ere faldne paa mig.

Mitt hjerte bever i mitt bryst, og dødens redsler er falt på mig.

5 Frygt og Bæven kom over mig, og Gru lægger sig over mig.

Frykt og beven kommer over mig, og forferdelse legger sig over mig.

6 Og jeg sagde: Gid jeg havde Vinger som en Due, da vilde jeg flyve bort og fæste Bo.

Og jeg sier: Gid jeg hadde vinger som duen! Da vilde jeg flyve bort og feste bo.

7 Se, jeg vilde flygte langt bort; jeg vilde blive Natten over i Ørken. (Sela)

Se, jeg vilde flykte langt bort, jeg vilde ta herberge i ørkenen. (Sela)

8 Jeg vilde haste til et Tilflugtssted for mig, fra Hvirvelvinden og Stormen.

Jeg vilde i hast søke mig et tilfluktssted for den rasende vind, for stormen.

9 Herre! opslug dem, gør deres Tunger uens; thi jeg har set Vold og Trætte i Staden.

Opsluk dem, Herre, kløv deres tungemål! For jeg ser vold og kiv i byen.

10 Dag og Nat omringe de den paa dens Mure, og Uret og Møje er inden i den.

Dag og natt vandrer de omkring den på dens murer, og elendighet og ulykke er inneni den.

11 Ondskab hersker inden i den, og Bedrageri og Svig vige ikke fra dens Gade.

Fordervelse er inneni den, og undertrykkelse og svik viker ikke fra dens torv.

12 Thi det er ikke en Fjende, som forhaaner mig, ellers maatte jeg bære det; det er ikke min Avindsmand, som gør sig stor over mig, ellers kunde jeg skjule mig for ham;

For ikke er det en fiende som håner mig, ellers vilde jeg bære det; ikke er det min avindsmann som ophøier sig over mig, ellers vilde jeg skjule mig for ham;

13 men det er dig, et Menneske, som var min Jævnlige, min Ven og min Kynding,

men det er du, du som var min likemann, min venn og min kjenning -

14 vi, som venligt holdt Raad sammen, som vandrede i Guds Hus iblandt Skaren.

vi som levde sammen i fortrolig omgang, som vandret til Guds hus blandt den glade høitidsskare.

15 Døden føre Forglemmelse over dem! lad dem fare levende ned i Dødsriget; thi der er Ondskab i deres Boliger, i deres Inderste. (Sheol h7585)

Ødeleggelse komme over dem! La dem fare levende ned i dødsriket! For ondskap hersker i deres bolig, i deres hjerte. (Sheol h7585)

16 Jeg vil raabe til Gud, og Herren skal frelse mig.

Jeg vil rope til Gud, og Herren skal frelse mig.

17 Jeg vil klage og hyle Aften og Morgen og Middag, og han vil høre min Røst.

Aften og morgen og middag vil jeg klage og sukke, så hører han min røst.

18 Han har forløst min Sjæl i Fred fra Striden imod mig; thi de vare i Mængde mig imod.

Han forløser min sjel fra striden imot mig og gir mig fred; for i mengde er de omkring mig.

19 Gud skal høre og svare dem, han, der bliver evindelig (Sela) efterdi der ingen Forandring er hos dem, og de ikke frygte Gud.

Gud skal høre og svare dem - han troner jo fra fordums tid, (sela) dem som ikke vil bli anderledes, og som ikke frykter Gud.

20 Han har lagt Haand paa dem, som havde Fred med ham; han har vanhelliget sin Pagt.

Han legger hånd på dem som har fred med ham, han vanhelliger sin pakt.

21 Hans Munds Ord ere glatte som Smør; men der er Strid i hans Hjerte; hans Ord ere blødere end Olie, og dog ere de dragne Sværd.

Hans munns ord er glatte som smør, men hans hjertes tanke er strid; hans ord er bløtere enn olje, og dog er de dragne sverd.

22 Kast din Sag paa Herren, og han skal forsørge dig; han skal ikke evindelig tilstede, at den retfærdige rokkes.

Kast på Herren det som tynger dig! Han skal holde dig oppe; han skal i evighet ikke la den rettferdige rokkes.

23 Men du, Gud! du skal støde dem ned i Gravens Dyb; blodgerrige og falske Mænd skulle ikke naa deres Dages halve Tal; men jeg vil forlade mig paa dig.

Og du, Gud, skal støte dem ned i gravens dyp; blodgjerrige og falske menn skal ikke nå det halve av sine dager; men jeg setter min lit til dig.