Salme 55
1 Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Undervisning af David. Gud! vend Øren til min Bøn og skjul dig ikke for min ydmyge Begæring.
in finem in carminibus intellectus David exaudi Deus orationem meam et ne despexeris deprecationem meam
2 Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg vil overlade mig til min Klage og hyle
intende mihi et exaudi me contristatus sum in exercitatione mea et conturbatus sum
3 over Fjendens Røst, over den ugudeliges Undertrykkelse; thi de vælte Uret paa mig og hade mig i Vrede.
a voce inimici et a tribulatione peccatoris quoniam declinaverunt in me iniquitatem et in ira molesti erant mihi
4 Mit Hjerte er bange inden i mig, og Dødens Rædsler ere faldne paa mig.
cor meum conturbatum est in me et formido mortis cecidit super me
5 Frygt og Bæven kom over mig, og Gru lægger sig over mig.
timor et tremor venit super me et contexit me tenebra
6 Og jeg sagde: Gid jeg havde Vinger som en Due, da vilde jeg flyve bort og fæste Bo.
et dixi quis dabit mihi pinnas sicut columbae et volabo et requiescam
7 Se, jeg vilde flygte langt bort; jeg vilde blive Natten over i Ørken. (Sela)
ecce elongavi fugiens et mansi in solitudine diapsalma
8 Jeg vilde haste til et Tilflugtssted for mig, fra Hvirvelvinden og Stormen.
expectabam eum qui salvum me fecit a pusillanimitate spiritus et a tempestate
9 Herre! opslug dem, gør deres Tunger uens; thi jeg har set Vold og Trætte i Staden.
praecipita Domine divide linguas eorum quoniam vidi iniquitatem et contradictionem in civitate
10 Dag og Nat omringe de den paa dens Mure, og Uret og Møje er inden i den.
die et nocte circumdabit eam super muros eius et iniquitas et labor in medio eius
11 Ondskab hersker inden i den, og Bedrageri og Svig vige ikke fra dens Gade.
et iniustitia et non defecit de plateis eius usura et dolus
12 Thi det er ikke en Fjende, som forhaaner mig, ellers maatte jeg bære det; det er ikke min Avindsmand, som gør sig stor over mig, ellers kunde jeg skjule mig for ham;
quoniam si inimicus maledixisset mihi sustinuissem utique et si is qui oderat me super me magna locutus fuisset abscondissem me forsitan ab eo
13 men det er dig, et Menneske, som var min Jævnlige, min Ven og min Kynding,
tu vero homo unianimis dux meus et notus meus
14 vi, som venligt holdt Raad sammen, som vandrede i Guds Hus iblandt Skaren.
qui simul mecum dulces capiebas cibos in domo Dei ambulavimus cum consensu
15 Døden føre Forglemmelse over dem! lad dem fare levende ned i Dødsriget; thi der er Ondskab i deres Boliger, i deres Inderste. (Sheol h7585)
veniat mors super illos et descendant in infernum viventes quoniam nequitiae in habitaculis eorum in medio eorum (Sheol h7585)
16 Jeg vil raabe til Gud, og Herren skal frelse mig.
ego autem ad Deum clamavi et Dominus salvabit me
17 Jeg vil klage og hyle Aften og Morgen og Middag, og han vil høre min Røst.
vespere et mane et meridie narrabo et adnuntiabo et exaudiet vocem meam
18 Han har forløst min Sjæl i Fred fra Striden imod mig; thi de vare i Mængde mig imod.
redimet in pace animam meam ab his qui adpropinquant mihi quoniam inter multos erant mecum
19 Gud skal høre og svare dem, han, der bliver evindelig (Sela) efterdi der ingen Forandring er hos dem, og de ikke frygte Gud.
exaudiet Deus et humiliabit illos qui est ante saecula diapsalma non enim est illis commutatio et non timuerunt Deum
20 Han har lagt Haand paa dem, som havde Fred med ham; han har vanhelliget sin Pagt.
extendit manum suam in retribuendo contaminaverunt testamentum eius
21 Hans Munds Ord ere glatte som Smør; men der er Strid i hans Hjerte; hans Ord ere blødere end Olie, og dog ere de dragne Sværd.
divisi sunt ab ira vultus eius et adpropinquavit cor illius molliti sunt sermones eius super oleum et ipsi sunt iacula
22 Kast din Sag paa Herren, og han skal forsørge dig; han skal ikke evindelig tilstede, at den retfærdige rokkes.
iacta super Dominum curam tuam et ipse te enutriet non dabit in aeternum fluctuationem iusto
23 Men du, Gud! du skal støde dem ned i Gravens Dyb; blodgerrige og falske Mænd skulle ikke naa deres Dages halve Tal; men jeg vil forlade mig paa dig.
tu vero Deus deduces eos in puteum interitus viri sanguinum et doli non dimidiabunt dies suos ego autem sperabo in te Domine
