Salme 55
1 Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Undervisning af David. Gud! vend Øren til min Bøn og skjul dig ikke for min ydmyge Begæring.
Psalmus, in finem, In hymnis intellectus David. Exaudi Deus orationem meam, et ne despexeris deprecationem meam:
2 Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg vil overlade mig til min Klage og hyle
intende mihi, et exaudi me. Contristatus sum in exercitatione mea: et conturbatus sum
3 over Fjendens Røst, over den ugudeliges Undertrykkelse; thi de vælte Uret paa mig og hade mig i Vrede.
a voce inimici, et a tribulatione peccatoris. Quoniam declinaverunt in me iniquitates, et in ira molesti erant mihi.
4 Mit Hjerte er bange inden i mig, og Dødens Rædsler ere faldne paa mig.
Cor meum conturbatum est in me: et formido mortis cecidit super me.
5 Frygt og Bæven kom over mig, og Gru lægger sig over mig.
Timor et tremor venerunt super me: et contexerunt me tenebrae:
6 Og jeg sagde: Gid jeg havde Vinger som en Due, da vilde jeg flyve bort og fæste Bo.
Et dixi: Quis dabit mihi pennas sicut columbae, et volabo, et requiescam?
7 Se, jeg vilde flygte langt bort; jeg vilde blive Natten over i Ørken. (Sela)
Ecce elongavi fugiens: et mansi in solitudine.
8 Jeg vilde haste til et Tilflugtssted for mig, fra Hvirvelvinden og Stormen.
Expectabam eum, qui salvum me fecit a pusillanimitate spiritus, et tempestate.
9 Herre! opslug dem, gør deres Tunger uens; thi jeg har set Vold og Trætte i Staden.
Praecipita Domine, divide linguas eorum: quoniam vidi iniquitatem, et contradictionem in civitate.
10 Dag og Nat omringe de den paa dens Mure, og Uret og Møje er inden i den.
Die ac nocte circumdabit eam super muros eius iniquitas: et labor in medio eius,
11 Ondskab hersker inden i den, og Bedrageri og Svig vige ikke fra dens Gade.
et iniustitia. Et non defecit de plateis eius usura et dolus.
12 Thi det er ikke en Fjende, som forhaaner mig, ellers maatte jeg bære det; det er ikke min Avindsmand, som gør sig stor over mig, ellers kunde jeg skjule mig for ham;
Quoniam si inimicus meus maledixisset mihi, sustinuissem utique. Et si is, qui oderat me, super me magna locutus fuisset: abscondissem me forsitan ab eo.
13 men det er dig, et Menneske, som var min Jævnlige, min Ven og min Kynding,
Tu vero homo unanimis: dux meus, et notus meus:
14 vi, som venligt holdt Raad sammen, som vandrede i Guds Hus iblandt Skaren.
Qui simul mecum dulces capiebas cibos: in domo Dei ambulavimus cum consensu.
15 Døden føre Forglemmelse over dem! lad dem fare levende ned i Dødsriget; thi der er Ondskab i deres Boliger, i deres Inderste. (Sheol h7585)
Veniat mors super illos: et descendant in infernum viventes: Quoniam nequitiae in habitaculis eorum: in medio eorum. (Sheol h7585)
16 Jeg vil raabe til Gud, og Herren skal frelse mig.
Ego autem ad Deum clamavi: et Dominus salvabit me.
17 Jeg vil klage og hyle Aften og Morgen og Middag, og han vil høre min Røst.
Vespere, et mane, et meridie narrabo et annunciabo: et exaudiet vocem meam.
18 Han har forløst min Sjæl i Fred fra Striden imod mig; thi de vare i Mængde mig imod.
Redimet in pace animam meam ab his, qui appropinquant mihi: quoniam inter multos erant mecum.
19 Gud skal høre og svare dem, han, der bliver evindelig (Sela) efterdi der ingen Forandring er hos dem, og de ikke frygte Gud.
Exaudiet Deus, et humiliabit illos, qui est ante saecula. Non enim est illis commutatio, et non timuerunt Deum:
20 Han har lagt Haand paa dem, som havde Fred med ham; han har vanhelliget sin Pagt.
extendit manum suam in retribuendo. Contaminaverunt testamentum eius,
21 Hans Munds Ord ere glatte som Smør; men der er Strid i hans Hjerte; hans Ord ere blødere end Olie, og dog ere de dragne Sværd.
divisi sunt ab ira vultus eius: et appropinquavit cor illius. Molliti sunt sermones eius super oleum: et ipsi sunt iacula.
22 Kast din Sag paa Herren, og han skal forsørge dig; han skal ikke evindelig tilstede, at den retfærdige rokkes.
Iacta super Dominum curam tuam, et ipse te enutriet: non dabit in aeternum fluctuationem iusto.
23 Men du, Gud! du skal støde dem ned i Gravens Dyb; blodgerrige og falske Mænd skulle ikke naa deres Dages halve Tal; men jeg vil forlade mig paa dig.
Tu vero Deus deduces eos, in puteum interitus. Viri sanguinum, et dolosi non dimidiabunt dies suos: ego autem sperabo in te Domine.
