Salme 55

1 Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Undervisning af David. Gud! vend Øren til min Bøn og skjul dig ikke for min ydmyge Begæring.

Anumzamoka naza huogu'ma nunamuma nehuana antahi amnea osunka, kagesa antenka nunamuni'a antahinamio.

2 Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg vil overlade mig til min Klage og hyle

Muse hugantoanki, nunamuni'a antahinaminka kenona hunanto. Na'ankure hazenke zamo'a nazeri haviza hige'na kragira nerue.

3 over Fjendens Røst, over den ugudeliges Undertrykkelse; thi de vælte Uret paa mig og hade mig i Vrede.

Ha' vahe'nimo'za kezati'za rankege hunenantage'za, kefo avu'ava'ma nehaza vahe'mo'za knazana nami'za nazeri haviza nehu'za, tusi zamarimpa ahenenantaze.

4 Mit Hjerte er bange inden i mig, og Dødens Rædsler ere faldne paa mig.

E'ina'ma hazageno'a tumonimo'a faki faki nehige'na, fri'zankura tusi koro nehue.

5 Frygt og Bæven kom over mig, og Gru lægger sig over mig.

Tusi nagogo nefegeno koro zamo'ene nahirahimo'enena nahenefrie.

6 Og jeg sagde: Gid jeg havde Vinger som en Due, da vilde jeg flyve bort og fæste Bo.

Maho namamofoma hiaza hunora nagekona huntenege'na, hare'na knare'ma hu'nea kumatega mani fruma hu'na umanuresina knare hisine.

7 Se, jeg vilde flygte langt bort; jeg vilde blive Natten over i Ørken. (Sela)

Nagra hare'na afete'are ka'ma kokampi umanuresine.

8 Jeg vilde haste til et Tilflugtssted for mig, fra Hvirvelvinden og Stormen.

Ununkomo'ene zasi komo'ma hifintira, nagra ame hu'na fre'na afete ome fraki'na umanuresine.

9 Herre! opslug dem, gør deres Tunger uens; thi jeg har set Vold og Trætte i Staden.

Ra Anumzamoka ha' vahe'nimozama retroma nehaza antahintahia eri savri hunka eri haviza huo. Na'ankure vahe'ma azeri haviza hu avu'avazane, mani fru osu avu'avaza rankumapina negoe.

10 Dag og Nat omringe de den paa dens Mure, og Uret og Møje er inden i den.

Hanine zagenena ku'ma keginare vano nehu'za kegava nehazanagi, tamage huno ha'zamo'ene kefo avu'ava zamo'a kuma agu'afina avite'ne.

11 Ondskab hersker inden i den, og Bedrageri og Svig vige ikke fra dens Gade.

Maka zama eri haviza hu'zamo ama ana kuma amu'nompina megeno, vahe'ma knama amino azeri haviza nehuno, revatgama hu avu'avazamo'a ana kumara atreno novie.

12 Thi det er ikke en Fjende, som forhaaner mig, ellers maatte jeg bære det; det er ikke min Avindsmand, som gør sig stor over mig, ellers kunde jeg skjule mig for ham;

Ha' vahe'nimozama huhaviza hunantazasina, nagra ana zankura nagesa ontahuresine. Hagi ha' vahe'nimo'zama ha'ma eme hunantazaresina nagra frakuresine.

13 men det er dig, et Menneske, som var min Jævnlige, min Ven og min Kynding,

Hianagi mago avamente'ma manino'a ne'moka anara nehane. Kagra nagri'enema tagrotenka vanoma nehankena, kagena antahina hu'noa navate ronenimoka anara nehane.

14 vi, som venligt holdt Raad sammen, som vandrede i Guds Hus iblandt Skaren.

Korapara kagranena knare huta magopi nemanita, tusi'a vahe'ma Anumzamofo mono nontegama nevazafima magokama nevu'ane.

15 Døden føre Forglemmelse over dem! lad dem fare levende ned i Dødsriget; thi der er Ondskab i deres Boliger, i deres Inderste. (Sheol h7585)

Ha' vahe'ni'aramina atregeno antri hanazaza huno fri'zamo'a zmavatera ne-enkeno, matimo'a zamavu aga zmasgahu nakarino. Na'ankure kefo zamavu'zmava zamo'a zamagu'afina nonkino me'ne. (Sheol h7585)

16 Jeg vil raabe til Gud, og Herren skal frelse mig.

Hianagi Anumzamofonku kea hanugeno, Ra Anumzamo'a nagu'vazigahie.

17 Jeg vil klage og hyle Aften og Morgen og Middag, og han vil høre min Røst.

Knazani'afima mani'nena nanterane, feru'ene kenage'enena krafagea nehugeno, Ra Anumzamo'a antahi nenamie.

18 Han har forløst min Sjæl i Fred fra Striden imod mig; thi de vare i Mængde mig imod.

Ra ha'pintira nahokeno ete nagu'vazine. Na'ankure rama'a ha' vahe maninazafinti naza huno navare'ne.

19 Gud skal høre og svare dem, han, der bliver evindelig (Sela) efterdi der ingen Forandring er hos dem, og de ikke frygte Gud.

Anumzana Agra kini mani vava huno ne-ea kini ne'mo krafage'ni'a antahino zamazeri haviza hugahie. Na'ankure nagri ha' vahe'mo'za zamavu'zmavara rukrahera osuge, Anumzamofona korora huntegera nosaze.

20 Han har lagt Haand paa dem, som havde Fred med ham; han har vanhelliget sin Pagt.

Ronenimo'a ha'renanteno huhagerafi huvempagema hu'neana ruhanentagie.

21 Hans Munds Ord ere glatte som Smør; men der er Strid i hans Hjerte; hans Ord ere blødere end Olie, og dog ere de dragne Sværd.

Naneke'amo'a batagna huno frufru hu'neanagi, agu'afina ha'ma hu'za me'ne. Naneke'amo'a olivi masavenkna huno frufru hu'neanagi, agu'afina asane bainati kazi me'ne.

22 Kast din Sag paa Herren, og han skal forsørge dig; han skal ikke evindelig tilstede, at den retfærdige rokkes.

Knazanka'a Ra Anumzamofo azampi antegeno, Agra knazanka'a e'nerino kazeri hanavetino. Agra fatgo zamavu'zmava'ma nehaza vahera zamatrenige'za regarari'za trakara osugahaze.

23 Men du, Gud! du skal støde dem ned i Gravens Dyb; blodgerrige og falske Mænd skulle ikke naa deres Dages halve Tal; men jeg vil forlade mig paa dig.

Hianagi Anumzamoka kefo zamavu'zmava'ma nehaza vahera zamavarenka hazenke zamofo kerifi zamatregahane. Hagi vahe'ma zamahe nefri'za vahe'mo'zane krunagema nehaza vahe'mo'zanena kasefa vahe mani'ne'za ko frigahaze. Hianagi nagra Kagriku antahi negamina namentintia nehue.