Salme 55
1 Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Undervisning af David. Gud! vend Øren til min Bøn og skjul dig ikke for min ydmyge Begæring.
神よねがはくは耳をわが祈にかたぶけたまへ わが懇求をさけて身をかくしたまふなかれ
2 Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg vil overlade mig til min Klage og hyle
われに聖意をとめ 我にこたへたまへ われ歎息によりてやすからず悲みうめくなり
3 over Fjendens Røst, over den ugudeliges Undertrykkelse; thi de vælte Uret paa mig og hade mig i Vrede.
これ仇のこゑと惡きものの暴虐とのゆゑなり そはかれら不義をわれに負せ いきどほりて我におひせまるなり
4 Mit Hjerte er bange inden i mig, og Dødens Rædsler ere faldne paa mig.
わが心わがうちに憂ひいたみ死のもろもろの恐懼わがうへにおちたり
5 Frygt og Bæven kom over mig, og Gru lægger sig over mig.
おそれと戰慄とわれにのぞみ甚だしき恐懼われをおほへり
6 Og jeg sagde: Gid jeg havde Vinger som en Due, da vilde jeg flyve bort og fæste Bo.
われ云ねがはくは鴿のごとく羽翼のあらんことを さらば我とびさりて平安をえん
7 Se, jeg vilde flygte langt bort; jeg vilde blive Natten over i Ørken. (Sela)
みよ我はるかにのがれさりて野にすまん (セラ)
8 Jeg vilde haste til et Tilflugtssted for mig, fra Hvirvelvinden og Stormen.
われ速かにのがれて暴風と狂風とをはなれん
9 Herre! opslug dem, gør deres Tunger uens; thi jeg har set Vold og Trætte i Staden.
われ都のうちに強暴とあらそひとをみたり 主よねがはくは彼等をほろぼしたまへ かれらの舌をわかれしめたまへ
10 Dag og Nat omringe de den paa dens Mure, og Uret og Møje er inden i den.
彼等はひるもよるも石垣のうへをあるきて邑をめぐる 邑のうちには邪曲とあしき企圖とあり
11 Ondskab hersker inden i den, og Bedrageri og Svig vige ikke fra dens Gade.
また惡きこと邑のうちにあり しへたげと欺詐とはその街衢をはなるることなし
12 Thi det er ikke en Fjende, som forhaaner mig, ellers maatte jeg bære det; det er ikke min Avindsmand, som gør sig stor over mig, ellers kunde jeg skjule mig for ham;
われを謗れるものは仇たりしものにあらず もし然りしならば尚しのばれしなるべし 我にむかひて己をたかくせし者はわれを恨たりしものにあらず若しかりしならば身をかくして彼をさけしなるべし
13 men det er dig, et Menneske, som var min Jævnlige, min Ven og min Kynding,
されどこれ汝なり われとおなじきもの わが友われと親しきものなり
14 vi, som venligt holdt Raad sammen, som vandrede i Guds Hus iblandt Skaren.
われら互にしたしき語らひをなし また會衆のなかに在てともに神の家にのぼりたりき
15 Døden føre Forglemmelse over dem! lad dem fare levende ned i Dødsriget; thi der er Ondskab i deres Boliger, i deres Inderste. (Sheol h7585)
死は忽然かれらにのぞみ その生るままにて陰府にくだらんことを そは惡事その住處にありその中にあればなり (Sheol h7585)
16 Jeg vil raabe til Gud, og Herren skal frelse mig.
されど我はただ神をよばんヱホバわれを救ひたまふべし
17 Jeg vil klage og hyle Aften og Morgen og Middag, og han vil høre min Røst.
夕にあしたに晝にわれなげき且かなしみうめかん ヱホバわが聲をききたまふべし
18 Han har forløst min Sjæl i Fred fra Striden imod mig; thi de vare i Mængde mig imod.
ヱホバは我をせむる戰闘よりわが霊魂をあがなひいだして平安をえしめたまへり そはわれを攻るもの多かりければなり
19 Gud skal høre og svare dem, han, der bliver evindelig (Sela) efterdi der ingen Forandring er hos dem, og de ikke frygte Gud.
太古よりいます者なる神はわが聲をききてかれらを惱めたまべし (セラ) かれらには變ることなく神をおそるることなし
20 Han har lagt Haand paa dem, som havde Fred med ham; han har vanhelliget sin Pagt.
かの人はおのれと睦みをりしものに手をのべてその契約をけがしたり
21 Hans Munds Ord ere glatte som Smør; men der er Strid i hans Hjerte; hans Ord ere blødere end Olie, og dog ere de dragne Sværd.
その口はなめらかにして乳酥のごとくなれどもその心はたたかひなり その言はあぶらに勝りてやはらかなれどもぬきたる劍にことならず
22 Kast din Sag paa Herren, og han skal forsørge dig; han skal ikke evindelig tilstede, at den retfærdige rokkes.
なんぢの荷をヱホバにゆだねよさらば汝をささへたまはん ただしき人のうごかさるることを常にゆるしたまふまじ
23 Men du, Gud! du skal støde dem ned i Gravens Dyb; blodgerrige og falske Mænd skulle ikke naa deres Dages halve Tal; men jeg vil forlade mig paa dig.
かくて神よなんぢはかれらを亡の坑におとしいれたまはん血をながすものと詭計おほきものとは生ておのが日の半にもいたらざるべし 然はあれどわれは汝によりたのまん
