Salme 55

1 Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Undervisning af David. Gud! vend Øren til min Bøn og skjul dig ikke for min ydmyge Begæring.

Ipangagmo ti kararagko, O Dios, ken saanmo kadi nga ilemmengan ti ararawko.

2 Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg vil overlade mig til min Klage og hyle

Ipangagnak ket sungbatannak; awan ti inanak kadagiti pakariribukak

3 over Fjendens Røst, over den ugudeliges Undertrykkelse; thi de vælte Uret paa mig og hade mig i Vrede.

gapu kadagiti timek dagiti kabusorko, gapu iti panangparigat dagiti nadangkes; ta riribuk ti iyegda kaniak ket kapungtotdak.

4 Mit Hjerte er bange inden i mig, og Dødens Rædsler ere faldne paa mig.

Nasaktan unay ti pusok, ken nagtupak kaniak ti alliaw ni patay.

5 Frygt og Bæven kom over mig, og Gru lægger sig over mig.

Panagbuteng ken panagpigerger ti immay kaniak, ket linapunosnak ti buteng.

6 Og jeg sagde: Gid jeg havde Vinger som en Due, da vilde jeg flyve bort og fæste Bo.

Kinunak, “O, no addaanak koma kadagiti payak a kasla iti kalapati! Ket makatayabak koma nga umadayo ken makainana.

7 Se, jeg vilde flygte langt bort; jeg vilde blive Natten over i Ørken. (Sela)

Kitaem, ket innak iti adayo a disso; agtalinaedak idiay let-ang. (Selah)

8 Jeg vilde haste til et Tilflugtssted for mig, fra Hvirvelvinden og Stormen.

Agdardarasak a mapan iti panglinongan manipud iti napigsa nga angin ken bagio.”

9 Herre! opslug dem, gør deres Tunger uens; thi jeg har set Vold og Trætte i Staden.

Dadaelem ida, O Apo, ket dimo pagkikinnaawaten ida, ta makitak ti kinaranggas ken riribuk iti siudad.

10 Dag og Nat omringe de den paa dens Mure, og Uret og Møje er inden i den.

Aldaw ken rabii, lawlawlawenda dagiti paderna; kinadakes ken riribuk ti adda iti tengngana.

11 Ondskab hersker inden i den, og Bedrageri og Svig vige ikke fra dens Gade.

Adda ti kinadangkes iti tengngana; saan a pumanaw kadagiti kalsadana dagiti panangidadanes ken panangallilaw.

12 Thi det er ikke en Fjende, som forhaaner mig, ellers maatte jeg bære det; det er ikke min Avindsmand, som gør sig stor over mig, ellers kunde jeg skjule mig for ham;

No koma kabusor ti manglalais kaniak, maibturak; uray isuna a gimmura kaniak a nagpannakkel kaniak, mailemmengak.

13 men det er dig, et Menneske, som var min Jævnlige, min Ven og min Kynding,

Ngem sika, ti tao a kapadpadak, ti kaduak ken nasinged a gayyemko.

14 vi, som venligt holdt Raad sammen, som vandrede i Guds Hus iblandt Skaren.

Naaddaanta ti nasam-it a panaglinlinnangen; nagnata iti balay ti Dios agraman ti adu a tattao.

15 Døden føre Forglemmelse over dem! lad dem fare levende ned i Dødsriget; thi der er Ondskab i deres Boliger, i deres Inderste. (Sheol h7585)

Kellaat koma nga umay ni patay kadakuada; maipababada koma a sibibiag iti sheol, ta kinadangkes ti pagnanaedanda, iti mismo nga ayanda. (Sheol h7585)

16 Jeg vil raabe til Gud, og Herren skal frelse mig.

No maipapan kaniak, umawagakto iti Dios, ket isalakannakto ni Yahweh.

17 Jeg vil klage og hyle Aften og Morgen og Middag, og han vil høre min Røst.

Agdayengdeng ken umasugak iti rabii, bigat ken agmatuon; ipangagna ti timekko.

18 Han har forløst min Sjæl i Fred fra Striden imod mig; thi de vare i Mængde mig imod.

Sitatalged nga ispalenna ti biagko manipud iti gubat a maibusor kaniak, ta adu dagiti bimmusor kaniak. (Selah)

19 Gud skal høre og svare dem, han, der bliver evindelig (Sela) efterdi der ingen Forandring er hos dem, og de ikke frygte Gud.

O Dios, a nagturay manipud iti un-unana, denggennakto ken parmekennanto ida. Saan nga agbalbaliw dagidiay a lallaki; saanda nga agbuteng iti Dios.

20 Han har lagt Haand paa dem, som havde Fred med ham; han har vanhelliget sin Pagt.

Inlayat ti gayyemko dagiti imana kadagiti nakikapia kenkuana; saanna a rinaem ti katulaganda.

21 Hans Munds Ord ere glatte som Smør; men der er Strid i hans Hjerte; hans Ord ere blødere end Olie, og dog ere de dragne Sværd.

Nalammuyot ti ngiwatna a kas iti mantikilia ngem adda gura ti pusona; naluklukneng ngem iti lana dagiti balikasna, ngem kinapudnona, immasutda kadagiti kampilan.

22 Kast din Sag paa Herren, og han skal forsørge dig; han skal ikke evindelig tilstede, at den retfærdige rokkes.

Ikamangyo dagiti dadagsenyo kenni Yahweh, ket saranayenakayonto; saanna pulos nga ipalubos a magaraw ti nalinteg a tao.

23 Men du, Gud! du skal støde dem ned i Gravens Dyb; blodgerrige og falske Mænd skulle ikke naa deres Dages halve Tal; men jeg vil forlade mig paa dig.

Ngem sika, O Dios, ipisokmonto dagiti nadangkes iti abut ti pannakadadael; dagiti mawaw iti dara ken manangallilaw a lallaki ket saanto nga agbiag iti uray kaguddua iti kaatiddog ti panagbiag dagiti dadduma, ngem no siak, agtalekak kenka.