Salme 55
1 Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Undervisning af David. Gud! vend Øren til min Bøn og skjul dig ikke for min ydmyge Begæring.
Auf den Siegesspender, bei Saitenspiel, ein Lehrgedicht, von David. Gott! Höre mein Gebet! Verbirg Dich nicht vor meinem Flehen!
2 Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg vil overlade mig til min Klage og hyle
Merk doch auf mich, erhöre mich! Ich bin verwirrt und zage kläglich,
3 over Fjendens Røst, over den ugudeliges Undertrykkelse; thi de vælte Uret paa mig og hade mig i Vrede.
dieweil der Feind so tobt, der Frevler drängt, und Unheil wälzen sie auf mich und sind mir heftig gram. -
4 Mit Hjerte er bange inden i mig, og Dødens Rædsler ere faldne paa mig.
Mir bebt das Herz in meiner Brust; mich überfallen Todesängste.
5 Frygt og Bæven kom over mig, og Gru lægger sig over mig.
Und Furcht und Zittern überkommen mich; ein Schauder überschauert mich.
6 Og jeg sagde: Gid jeg havde Vinger som en Due, da vilde jeg flyve bort og fæste Bo.
Ach, hätte ich doch Taubenschwingen, wünschte ich, ich flöge fort und suchte Rast!
7 Se, jeg vilde flygte langt bort; jeg vilde blive Natten over i Ørken. (Sela)
In weite Ferne hin, zur Wüste in die Herberge! (Sela)
8 Jeg vilde haste til et Tilflugtssted for mig, fra Hvirvelvinden og Stormen.
Geschwinder eilte ich zu meiner Zufluchtsstatt als Sturm und Wirbelwind.
9 Herre! opslug dem, gør deres Tunger uens; thi jeg har set Vold og Trætte i Staden.
Herr! Spalte, teile ihre Zunge! Ich sehe Streit und Frevel in der Stadt.
10 Dag og Nat omringe de den paa dens Mure, og Uret og Møje er inden i den.
Sie wandeln Tag und Nacht um ihre Mauern, und Not und Jammer herrscht darin.
11 Ondskab hersker inden i den, og Bedrageri og Svig vige ikke fra dens Gade.
Verderben herrscht in ihr; von ihrem Markte weicht nicht Lug noch Trug.
12 Thi det er ikke en Fjende, som forhaaner mig, ellers maatte jeg bære det; det er ikke min Avindsmand, som gør sig stor over mig, ellers kunde jeg skjule mig for ham;
Nicht schmäht mich jetzt mein Feind; denn das ertrüge ich. Mein Hasser höhnt mich nicht, sonst bärge ich mich sicherlich vor ihm.
13 men det er dig, et Menneske, som var min Jævnlige, min Ven og min Kynding,
Nein! Du, ein Mensch von meinem Rang, mein Freund, mein Busenfreund!
14 vi, som venligt holdt Raad sammen, som vandrede i Guds Hus iblandt Skaren.
Die wir vertraulich miteinander lebten, zum Gotteshaus im Zuge wallten! -
15 Døden føre Forglemmelse over dem! lad dem fare levende ned i Dødsriget; thi der er Ondskab i deres Boliger, i deres Inderste. (Sheol h7585)
Sie überliste jetzt der Tod, daß sie lebendig in die Hölle fahren! In ihrem Innern nistet Bosheit. (Sheol h7585)
16 Jeg vil raabe til Gud, og Herren skal frelse mig.
Ich ruf' zu Gott, der Herr mög' mich erretten!
17 Jeg vil klage og hyle Aften og Morgen og Middag, og han vil høre min Røst.
Ich klage abends, morgens, mittags, seufzend. Er möge meinen Ruf erhören.-
18 Han har forløst min Sjæl i Fred fra Striden imod mig; thi de vare i Mængde mig imod.
"Erlöse mich zum Heil aus diesem Kampfe gegen mich! Sie stehn im Kampf mit mir."
19 Gud skal høre og svare dem, han, der bliver evindelig (Sela) efterdi der ingen Forandring er hos dem, og de ikke frygte Gud.
Gott höre es und beuge sie und stoße sie zurück, (Sela) die nicht Versöhnung kennen und Gott nicht fürchten!
20 Han har lagt Haand paa dem, som havde Fred med ham; han har vanhelliget sin Pagt.
Vergriffen hat er sich sogar an meinen Opfern, an seinem Bund gefrevelt.
21 Hans Munds Ord ere glatte som Smør; men der er Strid i hans Hjerte; hans Ord ere blødere end Olie, og dog ere de dragne Sværd.
Sein Mund war glatt, der Butter gleich, doch stand nach Kampf sein Sinn. Geschmeidiger als Öl, so waren seine Worte, und doch gezwickte Dolche:
22 Kast din Sag paa Herren, og han skal forsørge dig; han skal ikke evindelig tilstede, at den retfærdige rokkes.
"Befiehl dich doch dem Herrn! Er hat dich lieb und sorgt für dichund läßt nicht den Gerechten wanken."
23 Men du, Gud! du skal støde dem ned i Gravens Dyb; blodgerrige og falske Mænd skulle ikke naa deres Dages halve Tal; men jeg vil forlade mig paa dig.
Der Todesgrube übergib sie, Gott! Blutmenschen und Betrüger sollen nicht zur Hälfte ihrer Lebenstage kommen! Auf Dich vertraue ich.
