Salme 55
1 Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Undervisning af David. Gud! vend Øren til min Bøn og skjul dig ikke for min ydmyge Begæring.
Au maître-chantre. — Avec instruments à cordes. — Hymne de David. Dieu, prête l'oreille à ma prière. Et ne te dérobe pas à ma supplication!
2 Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg vil overlade mig til min Klage og hyle
Ecoute-moi et réponds-moi! J'erre çà et là dans ma douleur, et je gémis
3 over Fjendens Røst, over den ugudeliges Undertrykkelse; thi de vælte Uret paa mig og hade mig i Vrede.
Devant les menaces de l'ennemi et l'oppression du méchant. Car ils font tomber le malheur sur moi. Et ils me persécutent avec fureur.
4 Mit Hjerte er bange inden i mig, og Dødens Rædsler ere faldne paa mig.
Mon coeur est tourmenté en moi. Et les terreurs de la mort m'ont assailli.
5 Frygt og Bæven kom over mig, og Gru lægger sig over mig.
La crainte et l'épouvante s'emparent de moi; L'horreur m'enveloppe.
6 Og jeg sagde: Gid jeg havde Vinger som en Due, da vilde jeg flyve bort og fæste Bo.
Alors j'ai dit: «Oh! Qui me donnera les ailes de la colombe? Je m'envolerais et je me reposerais!
7 Se, jeg vilde flygte langt bort; jeg vilde blive Natten over i Ørken. (Sela)
Oui, je m'enfuirais bien loin. Je me réfugierais dans le désert! (Pause)
8 Jeg vilde haste til et Tilflugtssted for mig, fra Hvirvelvinden og Stormen.
Je me hâterais de chercher un abri Contre le vent violent, contre la tempête»
9 Herre! opslug dem, gør deres Tunger uens; thi jeg har set Vold og Trætte i Staden.
Anéantis les méchants. Seigneur, déjoue leurs complots; Car je ne vois que violences et discordes dans la ville.
10 Dag og Nat omringe de den paa dens Mure, og Uret og Møje er inden i den.
Ils font la ronde, jour et nuit, sur ses remparts; Le crime et l'injustice règnent dans son sein.
11 Ondskab hersker inden i den, og Bedrageri og Svig vige ikke fra dens Gade.
Elle est pleine d'iniquités; L'oppression et la fraude ne quittent pas ses places.
12 Thi det er ikke en Fjende, som forhaaner mig, ellers maatte jeg bære det; det er ikke min Avindsmand, som gør sig stor over mig, ellers kunde jeg skjule mig for ham;
Car ce n'est pas un ennemi qui m'outrage: Je pourrais le supporter! Ce n'est pas mon adversaire qui m'accable: Je me cacherais loin de lui!
13 men det er dig, et Menneske, som var min Jævnlige, min Ven og min Kynding,
Mais c'est toi, un autre moi-même, Mon intime et mon confident!
14 vi, som venligt holdt Raad sammen, som vandrede i Guds Hus iblandt Skaren.
Nous avions ensemble de doux entretiens; Ensemble nous allions avec la foule à la maison de Dieu!
15 Døden føre Forglemmelse over dem! lad dem fare levende ned i Dødsriget; thi der er Ondskab i deres Boliger, i deres Inderste. (Sheol h7585)
Que la mort les surprenne! Qu'ils descendent vivants dans le Sépulcre; Car la malice habite dans leur demeure, dans leur coeur. (Sheol h7585)
16 Jeg vil raabe til Gud, og Herren skal frelse mig.
Pour moi, je crie vers Dieu, Et l'Éternel me sauvera.
17 Jeg vil klage og hyle Aften og Morgen og Middag, og han vil høre min Røst.
Le soir, le matin, à midi, je gémis et je soupire: Il entendra ma voix.
18 Han har forløst min Sjæl i Fred fra Striden imod mig; thi de vare i Mængde mig imod.
Il délivrera mon âme et la mettra en sûreté. Loin de leurs atteintes. Si nombreux que soient mes adversaires.
19 Gud skal høre og svare dem, han, der bliver evindelig (Sela) efterdi der ingen Forandring er hos dem, og de ikke frygte Gud.
Dieu m'entendra; il leur répondra, Lui qui règne dès l'éternité. (Pause) En effet, ils ne veulent pas revenir au bien. Et ils n'ont pas la crainte de Dieu.
20 Han har lagt Haand paa dem, som havde Fred med ham; han har vanhelliget sin Pagt.
Ils s'attaquent à leurs meilleurs amis Dont ils trahissent la confiance.
21 Hans Munds Ord ere glatte som Smør; men der er Strid i hans Hjerte; hans Ord ere blødere end Olie, og dog ere de dragne Sværd.
Leur langage a plus de douceur que la crème; Mais la guerre est dans leur coeur. Leurs paroles sont plus onctueuses que l'huile; Mais elles sont acérées comme des glaives.
22 Kast din Sag paa Herren, og han skal forsørge dig; han skal ikke evindelig tilstede, at den retfærdige rokkes.
Décharge-toi de ton fardeau sur l'Éternel, et il te soutiendra; Il ne permettra pas toujours que le juste chancelle.
23 Men du, Gud! du skal støde dem ned i Gravens Dyb; blodgerrige og falske Mænd skulle ikke naa deres Dages halve Tal; men jeg vil forlade mig paa dig.
C'est toi, ô Dieu, qui les précipiteras au fond de la fosse, Ces hommes de sang et de fraude! Ils n'arriveront pas à la moitié de leurs jours; Mais moi, je mets en toi ma confiance.
