Salme 55
1 Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Undervisning af David. Gud! vend Øren til min Bøn og skjul dig ikke for min ydmyge Begæring.
Au maître chantre. Avec instruments à cordes. Hymne de David. O Dieu! prête l'oreille à ma prière, et ne te dérobe pas à ma supplication!
2 Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg vil overlade mig til min Klage og hyle
Fais attention à moi, et m'exauce! J'erre en gémissant, et je suis troublé,
3 over Fjendens Røst, over den ugudeliges Undertrykkelse; thi de vælte Uret paa mig og hade mig i Vrede.
à la voix de l'ennemi, sous l'oppression de l'impie; car ils versent sur moi les maux, et me persécutent avec fureur.
4 Mit Hjerte er bange inden i mig, og Dødens Rædsler ere faldne paa mig.
Mon cœur est tourmenté au dedans de moi, et des craintes de mort m'ont assailli;
5 Frygt og Bæven kom over mig, og Gru lægger sig over mig.
la peur et le tremblement me pénètrent, et le frisson me parcourt.
6 Og jeg sagde: Gid jeg havde Vinger som en Due, da vilde jeg flyve bort og fæste Bo.
Aussi dis-je: Qu'on me donne l'aile de la colombe, je m'envolerai, et j'irai habiter en lieu sûr!
7 Se, jeg vilde flygte langt bort; jeg vilde blive Natten over i Ørken. (Sela)
Voici, je fuirais au loin, je m'arrêterais au désert; (Pause)
8 Jeg vilde haste til et Tilflugtssted for mig, fra Hvirvelvinden og Stormen.
je m'échapperais, plus prompt que le vent rapide, que l'ouragan!
9 Herre! opslug dem, gør deres Tunger uens; thi jeg har set Vold og Trætte i Staden.
Consume, Seigneur, confonds leurs langues! Car je vois dans la ville la violence et les rixes,
10 Dag og Nat omringe de den paa dens Mure, og Uret og Møje er inden i den.
qui jour et nuit y font la ronde dans ses murs, et le mal et la gêne sont dans son enceinte;
11 Ondskab hersker inden i den, og Bedrageri og Svig vige ikke fra dens Gade.
la ruine est dans son enceinte, et la violence et la fraude ne quittent pas ses places.
12 Thi det er ikke en Fjende, som forhaaner mig, ellers maatte jeg bære det; det er ikke min Avindsmand, som gør sig stor over mig, ellers kunde jeg skjule mig for ham;
Ce n'est pas un ennemi qui m'outrage: je le supporterais; un homme dont la haine se déclare, qui s'élève contre moi: je pourrais m'y soustraire;
13 men det er dig, et Menneske, som var min Jævnlige, min Ven og min Kynding,
mais c'est toi, homme qui avais mon estime, mon ami, l'un de mes familiers;
14 vi, som venligt holdt Raad sammen, som vandrede i Guds Hus iblandt Skaren.
nous nous rendions l'un à l'autre l'intimité douce; à la maison de Dieu nous allions avec la foule!
15 Døden føre Forglemmelse over dem! lad dem fare levende ned i Dødsriget; thi der er Ondskab i deres Boliger, i deres Inderste. (Sheol h7585)
Que la mort les surprenne, qu'ils descendent vivants aux Enfers! car la malice est dans leurs demeures, au milieu d'eux. (Sheol h7585)
16 Jeg vil raabe til Gud, og Herren skal frelse mig.
Cependant, je crie à Dieu, et l'Éternel me sauvera.
17 Jeg vil klage og hyle Aften og Morgen og Middag, og han vil høre min Røst.
Le soir, et le matin, et à midi, je me plains et je gémis, et Il entendra ma voix.
18 Han har forløst min Sjæl i Fred fra Striden imod mig; thi de vare i Mængde mig imod.
Il me tirera sain et sauf du combat qu'on me livre, car mes adversaires sont nombreux.
19 Gud skal høre og svare dem, han, der bliver evindelig (Sela) efterdi der ingen Forandring er hos dem, og de ikke frygte Gud.
Dieu veut m'exaucer, et les humilier, (car Il est toujours sur son trône, Pause) ces hommes qui ne changent point, et n'ont de Dieu nulle crainte.
20 Han har lagt Haand paa dem, som havde Fred med ham; han har vanhelliget sin Pagt.
Ils mettent la main sur leurs amis, et brisent leur pacte [d'union];
21 Hans Munds Ord ere glatte som Smør; men der er Strid i hans Hjerte; hans Ord ere blødere end Olie, og dog ere de dragne Sværd.
leur bouche a plus de douceur que le lait, et leur cœur est hostile; leurs paroles sont plus onctueuses que l'huile, et ce sont des épées nues.
22 Kast din Sag paa Herren, og han skal forsørge dig; han skal ikke evindelig tilstede, at den retfærdige rokkes.
« Remets à l'Éternel le soin de ton sort, et Il te soutiendra, et ne permettra pas toujours qu'on ébranle le juste. »
23 Men du, Gud! du skal støde dem ned i Gravens Dyb; blodgerrige og falske Mænd skulle ikke naa deres Dages halve Tal; men jeg vil forlade mig paa dig.
Et toi, ô Dieu, tu les précipiteras au fond de la fosse; et ces hommes sanguinaires et trompeurs ne vivront pas la moitié de leurs jours; mais moi, je mets en toi ma confiance.
