Salme 55

1 Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Undervisning af David. Gud! vend Øren til min Bøn og skjul dig ikke for min ydmyge Begæring.

O Dieu, prête l'oreille à ma prière, et ne te cache pas loin de ma supplication!

2 Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg vil overlade mig til min Klage og hyle

Écoute-moi et réponds-moi; je m'agite dans ma plainte, et je gémis,

3 over Fjendens Røst, over den ugudeliges Undertrykkelse; thi de vælte Uret paa mig og hade mig i Vrede.

A la voix de l'ennemi, devant l'oppression du méchant; car ils font tomber sur moi le malheur, et me poursuivent avec furie.

4 Mit Hjerte er bange inden i mig, og Dødens Rædsler ere faldne paa mig.

Mon cœur frémit au-dedans de moi, et des frayeurs mortelles sont tombées sur moi.

5 Frygt og Bæven kom over mig, og Gru lægger sig over mig.

La crainte et le tremblement viennent sur moi; l'effroi m'enveloppe.

6 Og jeg sagde: Gid jeg havde Vinger som en Due, da vilde jeg flyve bort og fæste Bo.

Et j'ai dit: Oh! qui me donnera les ailes de la colombe? Je m'envolerais, et j'irais me poser ailleurs.

7 Se, jeg vilde flygte langt bort; jeg vilde blive Natten over i Ørken. (Sela)

Voilà, je m'enfuirais bien loin, je me tiendrais au désert. (Sélah)

8 Jeg vilde haste til et Tilflugtssted for mig, fra Hvirvelvinden og Stormen.

Je me hâterais de m'échapper, loin du vent violent, loin de la tempête.

9 Herre! opslug dem, gør deres Tunger uens; thi jeg har set Vold og Trætte i Staden.

Anéantis-les, Seigneur; confonds leurs langues; car je ne vois que violence et querelles dans la ville.

10 Dag og Nat omringe de den paa dens Mure, og Uret og Møje er inden i den.

Elles en font le tour, jour et nuit, sur ses murailles; la ruine et le tourment sont au milieu d'elle.

11 Ondskab hersker inden i den, og Bedrageri og Svig vige ikke fra dens Gade.

La malice est au milieu d'elle; l'oppression et la fraude ne s'éloignent point de ses places.

12 Thi det er ikke en Fjende, som forhaaner mig, ellers maatte jeg bære det; det er ikke min Avindsmand, som gør sig stor over mig, ellers kunde jeg skjule mig for ham;

Car ce n'est pas un ennemi qui m'outrage, je pourrais le supporter; mon adversaire n'est pas celui qui me haïssait, je me cacherais loin de lui.

13 men det er dig, et Menneske, som var min Jævnlige, min Ven og min Kynding,

Mais c'est toi, un homme traité comme mon égal, mon compagnon et mon ami!

14 vi, som venligt holdt Raad sammen, som vandrede i Guds Hus iblandt Skaren.

Nous prenions plaisir à nous entretenir ensemble, nous allions à la maison de Dieu avec la foule.

15 Døden føre Forglemmelse over dem! lad dem fare levende ned i Dødsriget; thi der er Ondskab i deres Boliger, i deres Inderste. (Sheol h7585)

Que la mort les surprenne! Qu'ils descendent vivants au Sépulcre! Car la malice est dans leurs demeures, dans leurs cœurs. (Sheol h7585)

16 Jeg vil raabe til Gud, og Herren skal frelse mig.

Mais moi, je crierai à Dieu, et l'Éternel me sauvera.

17 Jeg vil klage og hyle Aften og Morgen og Middag, og han vil høre min Røst.

Le soir, et le matin, et à midi, je crierai et je gémirai, et il entendra ma voix.

18 Han har forløst min Sjæl i Fred fra Striden imod mig; thi de vare i Mængde mig imod.

Il mettra mon âme en paix, la délivrant de la guerre qu'on lui fait, car j'ai affaire à beaucoup de gens.

19 Gud skal høre og svare dem, han, der bliver evindelig (Sela) efterdi der ingen Forandring er hos dem, og de ikke frygte Gud.

Dieu l'entendra, et il les humiliera, lui qui règne de tout temps (Sélah) parce qu'il n'y a point en eux de changement, et qu'ils ne craignent point Dieu.

20 Han har lagt Haand paa dem, som havde Fred med ham; han har vanhelliget sin Pagt.

Chacun jette la main sur ceux qui vivaient en paix avec lui; il viole son alliance.

21 Hans Munds Ord ere glatte som Smør; men der er Strid i hans Hjerte; hans Ord ere blødere end Olie, og dog ere de dragne Sværd.

Les paroles de sa bouche sont plus douces que le beurre, mais la guerre est dans son cœur; ses paroles sont plus onctueuses que l'huile, mais ce sont des épées nues.

22 Kast din Sag paa Herren, og han skal forsørge dig; han skal ikke evindelig tilstede, at den retfærdige rokkes.

Décharge-toi de ton fardeau sur l'Éternel, et il te soutiendra; il ne permettra jamais que le juste soit ébranlé.

23 Men du, Gud! du skal støde dem ned i Gravens Dyb; blodgerrige og falske Mænd skulle ikke naa deres Dages halve Tal; men jeg vil forlade mig paa dig.

Toi, ô Dieu, tu les précipiteras au fond de la fosse; les hommes de sang et de fraude n'atteindront pas la moitié de leurs jours; mais moi, je me confie en toi.