Salme 55

1 Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Undervisning af David. Gud! vend Øren til min Bøn og skjul dig ikke for min ydmyge Begæring.

Jusqu'à la Fin, parmi les hymnes, instruction de David. Dieu, écoute ma prière, et ne méprise pas ma supplication.

2 Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg vil overlade mig til min Klage og hyle

Sois attentif, et exauce moi; j'ai été contristé dans ma méditation, et j'ai été troublé

3 over Fjendens Røst, over den ugudeliges Undertrykkelse; thi de vælte Uret paa mig og hade mig i Vrede.

Par la voix de l'ennemi et la persécution du pécheur; car ils avaient tourné contre moi leur iniquité, et ils étaient pleins de colère contre moi.

4 Mit Hjerte er bange inden i mig, og Dødens Rædsler ere faldne paa mig.

Mon cœur en moi a été troublé, et la terreur de la mort est tombée sur moi.

5 Frygt og Bæven kom over mig, og Gru lægger sig over mig.

La crainte et le tremblement m'ont saisi, et les ténèbres m'ont enveloppé,

6 Og jeg sagde: Gid jeg havde Vinger som en Due, da vilde jeg flyve bort og fæste Bo.

Et j'ai dit: Qui me donnera des ailes, comme à la colombe? Je m'envolerai et je me reposerai.

7 Se, jeg vilde flygte langt bort; jeg vilde blive Natten over i Ørken. (Sela)

Voilà que j'ai fui au loin, et j'ai demeuré dans la solitude.

8 Jeg vilde haste til et Tilflugtssted for mig, fra Hvirvelvinden og Stormen.

J'attendais Celui qui pouvait me sauver des défaillances de mon âme et de la tempête.

9 Herre! opslug dem, gør deres Tunger uens; thi jeg har set Vold og Trætte i Staden.

Submerge-les, Seigneur, et divise leurs langues; car j'ai vu l'iniquité et la contradiction dans la cité.

10 Dag og Nat omringe de den paa dens Mure, og Uret og Møje er inden i den.

Jour et nuit l'iniquité assiégera ses remparts; il y aura l'iniquité, la douleur et l'injustice au milieu d'elles.

11 Ondskab hersker inden i den, og Bedrageri og Svig vige ikke fra dens Gade.

L'usure et la fraude ne quittent pas ses places publiques.

12 Thi det er ikke en Fjende, som forhaaner mig, ellers maatte jeg bære det; det er ikke min Avindsmand, som gør sig stor over mig, ellers kunde jeg skjule mig for ham;

Si un ennemi m'avait outragé, je l'aurais souffert; et si celui qui me hait avait parlé contre moi avec jactance, je me serais caché de lui.

13 men det er dig, et Menneske, som var min Jævnlige, min Ven og min Kynding,

Mais toi, homme de mon cœur, mon guide, mon familier, toi qui goûtais avec moi des plus doux mets,

14 vi, som venligt holdt Raad sammen, som vandrede i Guds Hus iblandt Skaren.

Avec qui j'étais de même cœur dans le temple du Seigneur!…

15 Døden føre Forglemmelse over dem! lad dem fare levende ned i Dødsriget; thi der er Ondskab i deres Boliger, i deres Inderste. (Sheol h7585)

Que la mort vienne sur eux, qu'ils descendent vivants en enfer; car la méchanceté est dans leurs demeures, au milieu d'eux. (Sheol h7585)

16 Jeg vil raabe til Gud, og Herren skal frelse mig.

Pour moi, j'ai crié vers Dieu, et le Seigneur m'a exaucé.

17 Jeg vil klage og hyle Aften og Morgen og Middag, og han vil høre min Røst.

Le matin, à midi, le soir, je lui raconterai mes peines; je les lui ferai connaître, et il entendra ma voix.

18 Han har forløst min Sjæl i Fred fra Striden imod mig; thi de vare i Mængde mig imod.

Il rachètera en paix mon âme de ceux qui m'ont approché; car ils étaient en grand nombre contre moi.

19 Gud skal høre og svare dem, han, der bliver evindelig (Sela) efterdi der ingen Forandring er hos dem, og de ikke frygte Gud.

Dieu m'exaucera, et il les humiliera, lui qui est avant tous les siècles; car il n'y a point en eux de changement, et ils n'ont jamais eu la crainte de Dieu.

20 Han har lagt Haand paa dem, som havde Fred med ham; han har vanhelliget sin Pagt.

Il a étendu la main pour les rétribuer; ils avaient souillé son alliance.

21 Hans Munds Ord ere glatte som Smør; men der er Strid i hans Hjerte; hans Ord ere blødere end Olie, og dog ere de dragne Sværd.

Ils ont été dispersés par la colère de sa face; puis son cœur s'est rapproché: leurs paroles avaient été plus douces que l'huile, et elles sont des dards.

22 Kast din Sag paa Herren, og han skal forsørge dig; han skal ikke evindelig tilstede, at den retfærdige rokkes.

Confie au Seigneur toutes tes inquiétudes, et lui-même te nourrira; il ne laissera pas le juste en une perpétuelle fluctuation.

23 Men du, Gud! du skal støde dem ned i Gravens Dyb; blodgerrige og falske Mænd skulle ikke naa deres Dages halve Tal; men jeg vil forlade mig paa dig.

Et toi, mon Dieu, tu les feras tomber dans le puits de perdition; les hommes de sang et de fraude n'arriveront pas à la moitié de leurs jours; pour moi, je mettrai mon espérance en toi. Seigneur.