Salme 55

1 Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Undervisning af David. Gud! vend Øren til min Bøn og skjul dig ikke for min ydmyge Begæring.

Au chef de musique. Sur Neguinoth; pour instruire. De David. Prête l’oreille, ô Dieu, à ma prière, et ne te cache pas de ma supplication.

2 Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg vil overlade mig til min Klage og hyle

Écoute-moi, et réponds-moi; je m’agite dans ma plainte et je me lamente,

3 over Fjendens Røst, over den ugudeliges Undertrykkelse; thi de vælte Uret paa mig og hade mig i Vrede.

À cause de la voix de l’ennemi [et] devant l’oppression du méchant; car ils font tomber sur moi l’iniquité, et me poursuivent avec passion.

4 Mit Hjerte er bange inden i mig, og Dødens Rædsler ere faldne paa mig.

Mon cœur est dans l’angoisse au-dedans de moi, et des frayeurs mortelles sont tombées sur moi;

5 Frygt og Bæven kom over mig, og Gru lægger sig over mig.

La crainte et le tremblement sont venus sur moi, et un frisson de terreur m’a couvert.

6 Og jeg sagde: Gid jeg havde Vinger som en Due, da vilde jeg flyve bort og fæste Bo.

Et j’ai dit: Oh! si j’avais des ailes comme une colombe, je m’envolerais et je demeurerais tranquille;

7 Se, jeg vilde flygte langt bort; jeg vilde blive Natten over i Ørken. (Sela)

Voici, je m’enfuirais loin, et je me logerais au désert. (Sélah)

8 Jeg vilde haste til et Tilflugtssted for mig, fra Hvirvelvinden og Stormen.

Je me hâterais de m’échapper loin du vent de tempête, loin de l’ouragan.

9 Herre! opslug dem, gør deres Tunger uens; thi jeg har set Vold og Trætte i Staden.

Engloutis-[les], Seigneur! divise leur langue; car j’ai vu la violence et les querelles dans la ville.

10 Dag og Nat omringe de den paa dens Mure, og Uret og Møje er inden i den.

Jour et nuit ils font la ronde sur ses murailles; et l’iniquité et le tourment sont au milieu d’elle;

11 Ondskab hersker inden i den, og Bedrageri og Svig vige ikke fra dens Gade.

La perversité est au milieu d’elle, et l’oppression et la fraude ne s’éloignent pas de ses places.

12 Thi det er ikke en Fjende, som forhaaner mig, ellers maatte jeg bære det; det er ikke min Avindsmand, som gør sig stor over mig, ellers kunde jeg skjule mig for ham;

Car ce n’est pas un ennemi qui m’a outragé, alors je l’aurais supporté; ce n’est point celui qui me hait qui s’est élevé orgueilleusement contre moi, alors je me serais caché de lui;

13 men det er dig, et Menneske, som var min Jævnlige, min Ven og min Kynding,

Mais c’est toi, un homme comme moi, mon conseiller et mon ami:

14 vi, som venligt holdt Raad sammen, som vandrede i Guds Hus iblandt Skaren.

Nous avions ensemble de douces communications; nous allions avec la foule dans la maison de Dieu.

15 Døden føre Forglemmelse over dem! lad dem fare levende ned i Dødsriget; thi der er Ondskab i deres Boliger, i deres Inderste. (Sheol h7585)

Que la mort les saisisse! qu’ils descendent vivants dans le shéol! Car la malice est dans leur demeure, au milieu d’eux. (Sheol h7585)

16 Jeg vil raabe til Gud, og Herren skal frelse mig.

Moi, je crie à Dieu; et l’Éternel me sauvera.

17 Jeg vil klage og hyle Aften og Morgen og Middag, og han vil høre min Røst.

Le soir, et le matin, et à midi, je médite et je me lamente; et il entendra ma voix.

18 Han har forløst min Sjæl i Fred fra Striden imod mig; thi de vare i Mængde mig imod.

Il a mis en paix mon âme, la rachetant de la guerre qu’on me fait, car ils étaient plusieurs autour de moi.

19 Gud skal høre og svare dem, han, der bliver evindelig (Sela) efterdi der ingen Forandring er hos dem, og de ikke frygte Gud.

Dieu a entendu, et il les accablera: il demeure dès les jours d’autrefois; (Sélah) car il n’y a point de changement en eux, et ils ne craignent pas Dieu.

20 Han har lagt Haand paa dem, som havde Fred med ham; han har vanhelliget sin Pagt.

[Le méchant] a étendu ses mains sur ceux qui sont en paix avec lui; il a profané son alliance.

21 Hans Munds Ord ere glatte som Smør; men der er Strid i hans Hjerte; hans Ord ere blødere end Olie, og dog ere de dragne Sværd.

[Les paroles de] sa bouche étaient lisses comme le beurre, mais la guerre était dans son cœur; ses paroles étaient douces comme l’huile, mais elles sont des épées nues.

22 Kast din Sag paa Herren, og han skal forsørge dig; han skal ikke evindelig tilstede, at den retfærdige rokkes.

Rejette ton fardeau sur l’Éternel, et il te soutiendra; il ne permettra jamais que le juste soit ébranlé.

23 Men du, Gud! du skal støde dem ned i Gravens Dyb; blodgerrige og falske Mænd skulle ikke naa deres Dages halve Tal; men jeg vil forlade mig paa dig.

Et toi, ô Dieu! tu les feras descendre dans le puits de la destruction: les hommes de sang et de fourbe n’atteindront pas la moitié de leurs jours; mais moi, je me confierai en toi.