Salme 55
1 Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Undervisning af David. Gud! vend Øren til min Bøn og skjul dig ikke for min ydmyge Begæring.
`In Ebreu thus, To victorie in orguns, the lernyng of Dauid. `In Jeroms translacioun thus, To the ouercomer in salmes of Dauid lernid. God, here thou my preier, and dispise thou not my biseching;
2 Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg vil overlade mig til min Klage og hyle
yyue thou tent to me, and here thou me. I am sorewful in myn exercising; and Y am disturblid of the face of the enemye,
3 over Fjendens Røst, over den ugudeliges Undertrykkelse; thi de vælte Uret paa mig og hade mig i Vrede.
and of the tribulacioun of the synner. For thei bowiden wickidnessis in to me; and in ire thei weren diseseful to me.
4 Mit Hjerte er bange inden i mig, og Dødens Rædsler ere faldne paa mig.
Myn herte was disturblid in me; and the drede of deth felde on me.
5 Frygt og Bæven kom over mig, og Gru lægger sig over mig.
Drede and trembling camen on me; and derknessis hiliden me.
6 Og jeg sagde: Gid jeg havde Vinger som en Due, da vilde jeg flyve bort og fæste Bo.
And Y seide, Who schal yyue to me fetheris, as of a culuer; and Y schal fle, and schal take rest?
7 Se, jeg vilde flygte langt bort; jeg vilde blive Natten over i Ørken. (Sela)
Lo! Y yede fer awei, and fledde; and Y dwellide in wildirnesse.
8 Jeg vilde haste til et Tilflugtssted for mig, fra Hvirvelvinden og Stormen.
I abood hym, that made me saaf fro the litilnesse, `ether drede, of spirit; and fro tempest.
9 Herre! opslug dem, gør deres Tunger uens; thi jeg har set Vold og Trætte i Staden.
Lord, caste thou doun, departe thou the tungis of hem; for Y siy wickidnesse and ayenseiyng in the citee.
10 Dag og Nat omringe de den paa dens Mure, og Uret og Møje er inden i den.
Bi dai and nyyt wickidnesse schal cumpasse it on the wallis therof;
11 Ondskab hersker inden i den, og Bedrageri og Svig vige ikke fra dens Gade.
and trauel and vnriytfulnesse ben in the myddis therof. And vsure and gile failide not; fro the stretis therof.
12 Thi det er ikke en Fjende, som forhaaner mig, ellers maatte jeg bære det; det er ikke min Avindsmand, som gør sig stor over mig, ellers kunde jeg skjule mig for ham;
For if myn enemye hadde cursid me; sotheli Y hadde suffride. And if he, that hatide me, hadde spoke greet thingis on me; in hap Y hadde hid me fro hym.
13 men det er dig, et Menneske, som var min Jævnlige, min Ven og min Kynding,
But thou art a man of o wille; my leeder, and my knowun.
14 vi, som venligt holdt Raad sammen, som vandrede i Guds Hus iblandt Skaren.
Which tokist togidere swete meetis with me; we yeden with consent in the hous of God.
15 Døden føre Forglemmelse over dem! lad dem fare levende ned i Dødsriget; thi der er Ondskab i deres Boliger, i deres Inderste. (Sheol h7585)
Deth come on hem; and go thei doun quyk in to helle. For weiwardnessis ben in the dwelling places of hem; in the myddis of hem. (Sheol h7585)
16 Jeg vil raabe til Gud, og Herren skal frelse mig.
But Y criede to thee, Lord; and the Lord sauede me.
17 Jeg vil klage og hyle Aften og Morgen og Middag, og han vil høre min Røst.
In the euentid and morewtid and in myddai Y schal telle, and schewe; and he schal here my vois.
18 Han har forløst min Sjæl i Fred fra Striden imod mig; thi de vare i Mængde mig imod.
He schal ayenbie my soule in pees fro hem, that neiyen to me; for among manye thei weren with me.
19 Gud skal høre og svare dem, han, der bliver evindelig (Sela) efterdi der ingen Forandring er hos dem, og de ikke frygte Gud.
God schal here; and he that is bifore the worldis schal make hem low. For chaungyng is not to hem, and thei dredden not God;
20 Han har lagt Haand paa dem, som havde Fred med ham; han har vanhelliget sin Pagt.
he holdith forth his hoond in yelding. Thei defouliden his testament,
21 Hans Munds Ord ere glatte som Smør; men der er Strid i hans Hjerte; hans Ord ere blødere end Olie, og dog ere de dragne Sværd.
the cheris therof weren departid fro ire; and his herte neiyede. The wordis therof weren softer than oyle; and tho ben dartis.
22 Kast din Sag paa Herren, og han skal forsørge dig; han skal ikke evindelig tilstede, at den retfærdige rokkes.
Caste thi cure on the Lord, and he schal fulli nurische thee; and he schal not yyue with outen ende flotering to a iust man.
23 Men du, Gud! du skal støde dem ned i Gravens Dyb; blodgerrige og falske Mænd skulle ikke naa deres Dages halve Tal; men jeg vil forlade mig paa dig.
But thou, God, schalt lede hem forth; in to the pit of deth. Menquelleris and gilours schulen not haue half her daies; but, Lord, Y schal hope in thee.
