Salme 55
1 Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Undervisning af David. Gud! vend Øren til min Bøn og skjul dig ikke for min ydmyge Begæring.
Kathutkung: Devit Oe Cathut, ka ratoumnae hah na thai pouh haw, nang koe kâhei navah na kâhrawk takhai hanh.
2 Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg vil overlade mig til min Klage og hyle
Na thai pouh haw, na pato haw. Ka reithainae dawkvah, pou ka phuenangnae kâhat thai hoeh.
3 over Fjendens Røst, over den ugudeliges Undertrykkelse; thi de vælte Uret paa mig og hade mig i Vrede.
Bangkongtetpawiteh, ka tarannaw pawlawk hoi, tamikathoutnaw ni repcoungroenae kecu dawk, runae kai dawk a pha sak teh, lungkhuek laihoi na hmuhma awh.
4 Mit Hjerte er bange inden i mig, og Dødens Rædsler ere faldne paa mig.
Ka lungthin teh ka lung thung puenghoi a pataw teh, due takinae ni na tho sin.
5 Frygt og Bæven kom over mig, og Gru lægger sig over mig.
Takinae hoi pâyawnae ni na tho sin teh, kaluenae ni na ramuk.
6 Og jeg sagde: Gid jeg havde Vinger som en Due, da vilde jeg flyve bort og fæste Bo.
Oe bakhu patetlah rathei tawn ka ngai. Hottelah ka tawn pawiteh, vi kamleng vaiteh, duem kâhat han eite.
7 Se, jeg vilde flygte langt bort; jeg vilde blive Natten over i Ørken. (Sela)
Ahlanae koe ka cei vaiteh, kahrawng vah ka o han eite. (Selah)
8 Jeg vilde haste til et Tilflugtssted for mig, fra Hvirvelvinden og Stormen.
Hete kahlî tûilî ka tho e hoi ka hlout nahanlah, karanglah ka yawng han toe telah ka pouk.
9 Herre! opslug dem, gør deres Tunger uens; thi jeg har set Vold og Trætte i Staden.
Oe BAWIPA, ahnimae lawk hah a kahma nahanlah, koung kâkapek sak haw. Bangkongtetpawiteh, kho thung vah, thamanae hoi lawpnae ka hmu.
10 Dag og Nat omringe de den paa dens Mure, og Uret og Møje er inden i den.
Karum khodai pout laipalah, rapan dawk hoi a kâhêi awh teh, kho thung vah thoenae hoi runae lah ao awh,
11 Ondskab hersker inden i den, og Bedrageri og Svig vige ikke fra dens Gade.
Kho thung vah thoenae ao teh, repcoungroenae hoi dumnae teh lamnaw dawk ao.
12 Thi det er ikke en Fjende, som forhaaner mig, ellers maatte jeg bære det; det er ikke min Avindsmand, som gør sig stor over mig, ellers kunde jeg skjule mig for ham;
Kai na ka pathoe e teh ka taran nahoeh. Hoehpawiteh, ka pouk thai han ei. Na ka taran ni teh kai na ka hmuhma e hai ka taran nahoeh. Hoehpawiteh, ahni hah ka roun thai han ei.
13 men det er dig, et Menneske, som var min Jævnlige, min Ven og min Kynding,
Hottelah ka tet e tami teh nang doeh. Kai hoi kâtakawi e ka hui, ka kâpanuek e doeh.
14 vi, som venligt holdt Raad sammen, som vandrede i Guds Hus iblandt Skaren.
Buet touh hoi buet touh lawk kapan e, Cathut im dawk tamimaya hoi reirei ka cet e doeh.
15 Døden føre Forglemmelse over dem! lad dem fare levende ned i Dødsriget; thi der er Ondskab i deres Boliger, i deres Inderste. (Sheol h7585)
Duenae ni man naseh. Hringo hoi sheol dawk cet naseh. Bangkongtetpawiteh, hawihoehnae teh ahnimouh koe ao. (Sheol h7585)
16 Jeg vil raabe til Gud, og Herren skal frelse mig.
Kai teh Cathut ka kaw vaiteh, BAWIPA ni na rungngang han.
17 Jeg vil klage og hyle Aften og Morgen og Middag, og han vil høre min Røst.
Amom, kanîthun, tangmin lah ka ratoum han. Kacaipounglah ka hram vaiteh, ka lawk hah a thai han.
18 Han har forløst min Sjæl i Fred fra Striden imod mig; thi de vare i Mængde mig imod.
Kai taranlahoi na tuknae hmuen koehoi, ka hringnae heh karoumcalah a ratang toe. Kai koelah kaawm e teh apap awh.
19 Gud skal høre og svare dem, han, der bliver evindelig (Sela) efterdi der ingen Forandring er hos dem, og de ikke frygte Gud.
Ayan hoi kangning e Cathut ni a thai teh, ahnimouh hah a khang sak han. (Selah) Ahnimouh teh a kâthung awh hoeh dawkvah, Cathut taket awh hoeh.
20 Han har lagt Haand paa dem, som havde Fred med ham; han har vanhelliget sin Pagt.
Ahnimouh teh hui hah a taran awh teh, lawkkam a raphoe awh.
21 Hans Munds Ord ere glatte som Smør; men der er Strid i hans Hjerte; hans Ord ere blødere end Olie, og dog ere de dragne Sværd.
Apâhni hoi a dei awh e lawk teh, maito sanutui kamkak e hlak a pâhnan. Hatei, a lungthung tarankâtuknae ao. A lawk teh satui hlak a nem eiteh, rayu tangcoung e tahloi lah doeh ao.
22 Kast din Sag paa Herren, og han skal forsørge dig; han skal ikke evindelig tilstede, at den retfærdige rokkes.
Na hnokari hah BAWIPA dawk patue haw, ama ni na hlai han. Tami kalan rawp hane pasoung hoeh.
23 Men du, Gud! du skal støde dem ned i Gravens Dyb; blodgerrige og falske Mænd skulle ikke naa deres Dages halve Tal; men jeg vil forlade mig paa dig.
Oe Cathut, alouknaw teh rawknae tangkom dawk koung na pabo han. Tamikathetnaw hoi yuemkamcuhoeh e naw teh, a hringyung tangawn patenghai hring awh mahoeh. Kai teh nang doeh na kâuep han.
