Salme 55
1 Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Undervisning af David. Gud! vend Øren til min Bøn og skjul dig ikke for min ydmyge Begæring.
Katoeng kruek zaehoikung hanah. Neginoth ah sak han koi, David ih masakil. Aw Sithaw, lawk ka thuihaih hae tahngai ah; tahmen kang hnikhaih hoi angqoi taak hmah.
2 Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg vil overlade mig til min Klage og hyle
Na tahngai pae ah loe pathim ah: poek anghmang sut moe,
3 over Fjendens Røst, over den ugudeliges Undertrykkelse; thi de vælte Uret paa mig og hade mig i Vrede.
ka misa ih lok hoi kasae kaminawk ih pacaekthlaekhaih pongah, ka hang khing boeh; nihcae loe a sakpazae o haih to ka nuiah amtik o, kai palung ang phui o thuih moe, ang hnukma o.
4 Mit Hjerte er bange inden i mig, og Dødens Rædsler ere faldne paa mig.
Ka palung loe athung ah patangkhang; duek zithaih mah ang kraeng khoep boeh.
5 Frygt og Bæven kom over mig, og Gru lægger sig over mig.
Ka nuiah zithaih hoi tasoehhaih to phak moe, kai loe zithaih mah muek khoep boeh.
6 Og jeg sagde: Gid jeg havde Vinger som en Due, da vilde jeg flyve bort og fæste Bo.
To naah, Aw pahuu baktiah pakhraeh ka tawnh soe nahaeloe, kangthla ah ka zawk moe, amding rue ah ka oh han boeh!
7 Se, jeg vilde flygte langt bort; jeg vilde blive Natten over i Ørken. (Sela)
Khenah, kangthla ah kam het moe, praezaek ah ka oh ving han. (Selah)
8 Jeg vilde haste til et Tilflugtssted for mig, fra Hvirvelvinden og Stormen.
Takhi pui hoi takhi sae to loih hanah, karangah ka cawnh han, tiah ka thuih.
9 Herre! opslug dem, gør deres Tunger uens; thi jeg har set Vold og Trætte i Staden.
Aw Angraeng, nihcae amrosak hanah, lok to anghmangsak ah; vangpui thungah lokpunghaih hoi angzoehhaih to ka hnuk boeh.
10 Dag og Nat omringe de den paa dens Mure, og Uret og Møje er inden i den.
Nihcae loe aqum athun sipae taengah caeh o; athung ah loe kahoih ai hmuen sakhaih hoi qahhaih to oh.
11 Ondskab hersker inden i den, og Bedrageri og Svig vige ikke fra dens Gade.
Kasae sakhaih vangpui thungah oh o, lampuinawk ah kaom pacaekthlaekhaih hoi alinghaih loe boeng thai ai boeh.
12 Thi det er ikke en Fjende, som forhaaner mig, ellers maatte jeg bære det; det er ikke min Avindsmand, som gør sig stor over mig, ellers kunde jeg skjule mig for ham;
Kai pahnui thuih kami loe kai ih misa na ai ni, kai ih misa ah om cadoeh ka pauep thai tih; angmah hoi angmah amkoeh moe, kai hnuma kami doeh kai ih misa na ai ni, kai ih misa ah om nahaeloe, anih to ka yae ving han:
13 men det er dig, et Menneske, som var min Jævnlige, min Ven og min Kynding,
to kami loe, kai hoi kanghmong, kam pui, ampui kangzong ah kaom, nang ni.
14 vi, som venligt holdt Raad sammen, som vandrede i Guds Hus iblandt Skaren.
Kaicae loe kahoih lok to ka thuih o moe, kaminawk hoi nawnto Sithaw im ah ka caeh o.
15 Døden føre Forglemmelse over dem! lad dem fare levende ned i Dødsriget; thi der er Ondskab i deres Boliger, i deres Inderste. (Sheol h7585)
Sethaih loe nihcae ohhaih ahmuen, nihcae salakah oh pongah, nihcae to duekhaih mah naeh nasoe loe, hell thungah kahingah caeh o nasoe. (Sheol h7585)
16 Jeg vil raabe til Gud, og Herren skal frelse mig.
Toe kai loe, Sithaw to ka kawk han; Angraeng mah na pahlong tih.
17 Jeg vil klage og hyle Aften og Morgen og Middag, og han vil høre min Røst.
Duembang, akhawnbang hoi athun ah, lawkthuihaih hoiah ka hangh; to naah anih mah ka lok na thaih pae tih.
18 Han har forløst min Sjæl i Fred fra Striden imod mig; thi de vare i Mængde mig imod.
Kai tuh kami loe pop o parai pognah, kai ang tuk o naah, anih mah monghaih hoiah ka hinghaih ang pahlong.
19 Gud skal høre og svare dem, han, der bliver evindelig (Sela) efterdi der ingen Forandring er hos dem, og de ikke frygte Gud.
Canghnii hoiah kaom poe Sithaw mah thaih naah, nihcae to pacaekthlaek tih. (Selah) Nihcae loe amkhraihaih om ai pongah, Sithaw zii o ai.
20 Han har lagt Haand paa dem, som havde Fred med ham; han har vanhelliget sin Pagt.
To baktih kami loe a thuih ih lok baktiah om ai, angmah hoi angdaeh ampui to misa ah suek.
21 Hans Munds Ord ere glatte som Smør; men der er Strid i hans Hjerte; hans Ord ere blødere end Olie, og dog ere de dragne Sværd.
Pakha hoi tacawt a thuih ih loknawk loe samdai baktiah amnae, toe palung thungah loe misatuk han ih khue ni a poek; a lok loe moithawk pongah naem kue, toe nihcae loe sumsen hoi kami hum hanah oh o coek.
22 Kast din Sag paa Herren, og han skal forsørge dig; han skal ikke evindelig tilstede, at den retfærdige rokkes.
Nangmah ih hmuenzit to Angraeng khaeah amtii ah, anih mah na bomh tih; katoeng kami loe natuek naah doeh amtimsak mak ai.
23 Men du, Gud! du skal støde dem ned i Gravens Dyb; blodgerrige og falske Mænd skulle ikke naa deres Dages halve Tal; men jeg vil forlade mig paa dig.
Toe Aw Sithaw, nang mah nihcae to tangqom thungah pakhrah tih; athii anghae kami hoi aling thaih kaminawk loe, a hing o haih ahap mataeng doeh hing o mak ai; toe kai loe, nang khaeah ni ka buep han.
